Rekord: Dyreste nogensinde
I gennemsnit er salgsprisen på ejerlejligheder per kvadratmeter i Region Hovedstaden over 50.000 kroner
Hvis man vil købe en ejerlejlighed i Region Hovedstaden, skal man være klar til at lægge mere end 50.000 kroner på kvadratmeter.
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på en ejerlejlighed har nemlig for første gang passeret 50.000 kroner i en hel region - Region Hovedstaden.
Steg 1,2 procent
Det viser tal fra Boligsidens Markedsindeks for november, skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.
Salgsprisen på ejerlejligheder steg 1,2 procent fra oktober til november i Region Hovedstaden, og det har været nok til at få kvadratmeterprisen op over den magiske grænse.
Trækker ned
Fredensborg kommune er den billigste i regionen og er med til at trække gennemsnittet ned med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 22.071 kroner.
I den anden ende af spektret finder man Frederiksberg Kommune, hvor prisen lyder på 61.689 kroner.