Regeringen vil ende konflikt med lovindgreb

Regeringen agter ifølge støttepartier at afslutte sygeplejerske-strejke ved et lovindgreb.

Formand i Dansk Sygeplejeråd Grethe Christensen får formentlig ikke en krone mere, end den sidste mæglingsskitse fra Forligsmanden lovede. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Regeringen vil afslutte sygeplejerskernes strejke ved at ophæve den mæglingsskitse, der blev foreslået af forligsmanden, til lov.

Det oplyser SF og Enhedslisten på vej ud fra et møde onsdag aften med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, og SF's gruppeformand, Jacob Mark, meddelte samtidig, at deres partier agter at stemme imod det lovindgreb.

Efter at sygeplejerskerne stemte nej til overenskomsten på det offentlige område, gik parterne i Forligsinstitutionen.

Her endte møderne med et mæglingsforslag, der indeholdt en lønstrukturskomité.

Stemte nej igen

Men det var ikke nok til at overtale sygeplejerskerne.

De stemte igen nej, hvilket udløste den strejke, der siden 19. juni har pågået.

Det er ikke desto mindre det forslag, som regeringen ifølge SF og Enhedslisten vil ophæve til lov.

Sådan kan regeringen gribe ind i konflikten

* Politikerne vil normalt helst holde sig uden for konflikter på arbejdsmarkedet, men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil de ofte standse konflikten med en lov.

* Man kalder det et regeringsindgreb, for det er beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget.

* Det kræver, at et flertal i Folketinget vil stemme for, og regeringsindgreb i arbejdskonflikter vedtages normalt også af meget brede flertal.

* En af grundene til, at arbejdsmarkedets parter accepterer indblanding fra politikernes side er, at regeringen i tilfælde af et lovindgreb afspejler en neutral tredjepart. Det vil sige, at lovindgrebet er afbalanceret i forhold til begge parters interesser.

* Det mest almindelige scenarie er, at regeringen ophæver et forkastet mæglingsforslag fra forligsinstitutionen til lov.

* Hvis der ikke findes et mæglingsforslag fra forligsinstitutionen, har regeringen eksempelvis i 1995 gjort forligsmanden til opmand. Det vil sige, at regeringen gav forligsmanden bestillingen at skrive loven, som Folketinget siden vedtog.

* I forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933 greb den danske regering for første gang aktivt ind i arbejdsmarkedsparternes overenskomstforhandlinger.

* Siden har skiftende regeringer grebet ind mere end 50 gange i parternes forhandlinger. Senest var i forbindelse med den såkaldte lærerlockout i 2013.

Kilde: Videnskab.dk, Fh.dk, Ritzau.
indland konflikt
Powered by Labrador CMS