PRM / København har haft størst gavn af hjælpepakker

Hjælpepakker og finanspolitiske stimuli holder ifølge analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hånden under 16.100 arbejdspladser i København i 2021. Det svarer til knap fire procent af de beskæftigede, hvilket er det højeste niveau sammen med de andre kommuner i landsdelen "København by"

Pressemeddelelse fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

ØKONOMISK KRISE

De hjælpepakker og økonomiske stimuli, som politikerne har rullet ud under coronakrisen, har holdt hånden under tusindvis af arbejdspladser.

Nu viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvordan de positive effekter af de økonomiske redningskranse fordeler sig på de forskellige landsdele. Beregningerne er lavet på baggrund af tal fra Finansministeriet opdelt på landsdele - dog med de fire store bykommuner beregnet separat.

Størst effekt af hjælpepakker og stimuli i København

"Jylland og Fyn er generelt kommet væsentligt bedre gennem krisen end København, hvor især oplevelsesindustrien og luftfarten har haft det svært. Men uden hjælpepakkerne og de økonomiske stimuli fra Christiansborg havde det set endnu værre ud," siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der nu er optimistisk på vegne af dansk økonomi."Coronakrisen har været en hård omgang for økonomien, men i modsætning til finanskrisen er der heldigvis gode muligheder for, at dansk økonomi kan vende tilbage til den sti med vækst, som vi fulgte inden sidste forår. Vi kan især takke hjælpepakkerne og den førte finanspolitik for det, der ligner en hurtig genopretning," siger Erik Bjørsted.

Hjælpepakkerne og stimuliene vurderes at have sikret topscoreren Københavns Kommune 11.900 arbejdspladser i 2020 og 16.100 arbejdspladser i 2021. Det svarer til 3,9 procent af den samlede beskæftigelse. Et tal, der kun overgås af klyngen Frederiksberg Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune, der sammen med Københavns Kommune udgør landsdelen "København by".

Læs analysen

Analysens hovedkonklusioner

  • Coronakrisen har ramt dansk økonomi hårdt, men omfattende hjælpepakker og stimuli betyder, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end mange andre lande.
  • Ifølge Finansministeriet vil hjælpepakker og stimuli alene i 2021 holde hånden under 83.000 arbejdspladser. Tallet lyder på 57.000 for 2020.
  • I analysen er der lavet et skøn over effekterne af hjælpepakkerne og stimuliene på landsdele og de fire store byer. Den landsdel, der har haft størst gavn af hjælpepakker og stimuli, er København, som også var blandt de hårdest ramte landsdele, da krisen brød ud.
  • I Københavns Kommune vil hjælpepakker og stimuli holde hånden under 16.100 job i 2021. For kommunerne Aarhus, Odense og Aalborg er de tilsvarende jobeffekter på henholdsvis 5.700, 3.200 og 2.600.

Beskæftigelseseffekter af hjælpepakker og stimuli under coronakrisen

Kilde:AE på baggrund af Finansministeriet, Danmarks Konvergensprogram 2021, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Kommuner i landsdelene

København by: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby

Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa

Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg

Københavns omegn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre. Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk

Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø

Nordsjælland: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal

Østsjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød

Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus

Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg

Vest- og Sydsjælland: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg

Bornholm: Bornholm, Christiansø

Kontakt:

Cheføkonom Erik Bjørsted tlf.: 27 68 79 50 email: eb@ae.dk

Kommunikationschef Jesper Kirkbak tlf.: 50 73 71 34 email: jk@ae.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kobenhavn-har-haft-storst-gavn-af-hjaelpepakker?releaseId=13623309

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

Powered by Labrador CMS