Rammer over halvdelen af kommunerne

Antallet af kommuner, der skal lægge planer for at håndtere fremtidige oversvømmelser, ventes at stige fra 27 til 53.

Det viser en større kortlægning af landets kyster, som Kystdirektoratet står bag.

Tidligere var 27 kommuner fordelt på 14 områder udpeget som særligt oversvømmelsestruede.

Men nu vokser listen over områder med stor risiko for oversvømmelser fra 14 til 25 områder og i alt 53 kommuner.

Efter sidste vinters hændelser med stormflod er det ikke overraskende, at flere steder er truet af oversvømmelser. Det udtaler kontorchef i Kystdirektoratet Thorsten Piontkowitz i en pressemeddelelse.

- Med den nye kortlægning får flere kommuner statens hjælp til deres arbejde med at lave risikostyringsplaner, lyder det.

Skal lave risikostyringsplan

Kommuner med udpegede områder skal lave en risikostyringsplan for at nedbringe risikoen for oversvømmelse.

Det handler ikke kun om at bygge diger, men også planlægning. 

Det kan være at tænke risikoen ind, inden man bygger nye bygninger. Eller om der i områder er behov for at beskytte eksisterende bygninger.

Det kan også være kommunikation til borgerne, og at beredskabet er klar.

Områderne er udpeget på grund af oversvømmelsesrisiko fra vandløb, søer og hav. Oversvømmelse fra skybrud eller grundvand er ikke omfattet af udpegningen.

Nye områder i Jylland

I Jylland er de eksisterende risikoområder Randers Fjord, Holstebro, Vejle, Juelsminde, Fredericia, Kolding, Esbjerg og Aabenraa.

De nye områder i den vestlige del af landet er desuden Vestlige Limfjord, Østlige Limfjord, Mariager Fjord, Grenaa, Aarhus, Horsens, Graasten, Rømø og Himmelbjergsøerne.

Ingen nye på Fyn

På Fyn er der ingen nye udpegede områder. Her er risikoområderne fortsat Odense Fjord og Nyborg.

Nye områder i øst

I den østlige del af landet er områderne allerede Køge Bugt-København, Korsør, Vordingborg og Sydlolland. Der føjes Roskilde Fjord og Arresø til.

Desuden udvides områderne Esbjerg-Fanø og Køge Bugt-København væsentligt.

Menneskelige og sociale konsekvenser

Myndighederne ser også på de menneskelige og sociale konsekvenser ved oversvømmelse.

Man bruger en model, der kan hjælpe med at kortlægge, hvordan det påvirker borgere at blive ramt af en oversvømmelse. Det er direkte eller indirekte, hvis der for eksempel er strømafbrydelse, eller læger og ambulancer ikke kan nå frem.

Sociale sårbarheder kan dog endnu ikke gøres op i kroner og ører. Det forklarer projektleder Nick Schack Halvorsen i en rapport fra Kystdirektoratet.

- Men på screeningsniveau er de sociale sårbarheder opgjort relativt, så vi kan kortlægge, hvilke områder der har de største sociale sårbarheder i en national kontekst, lyder det.

Ifølge oversvømmelsesloven skal der foretages en national vurdering hvert sjette år.