PostNord indkalder alle ansatte til hastemøde

Torsdag vil ledelsen i PostNord Danmark orientere medarbejderne om fremtiden for selskabet

Ukraine hævder at have afsløret ungarske spioner - Dagens Nyhedsoverblik
Ukraine hævder at have afsløret ungarske spioner - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
 
00:00
/
00:45
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

PostNord står over for økonomiske udfordringer

PostNord Danmark har indkaldt alle medarbejdere til et orienteringsmøde for at diskutere selskabets fremtid.

Selskabet står over for økonomiske udfordringer med et betydeligt underskud, påvirket af digitalisering og faldende brevmængder.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

PostNord Danmark har indkaldt alle medarbejdere i hele landet til orienteringsmøde torsdag morgen.

Det skriver dr.dk.

På mødet vil ledelsen informere om fremtiden for PostNord Danmark, fremgår det af indkaldelsen, som ifølge DR er sendt til medarbejderne onsdag aften.

Bløder fortsat penge

PostNord-gruppen fremviste i efteråret et regnskab for årets tre første kvartaler med et underskud på 395 millioner kroner.

PostNords regnskab præsenteres efter planerne i næste uge. Selskabet har i alt godt 5200 medarbejdere i Danmark.

I midten af sidste måned fortalte PostNord Danmark om et driftsunderskud på godt 420 millioner danske kroner.

De godt 5200 medarbejdere i PostNord bliver torsdag orienteret om fremtiden for selskabet, skriver DR. (Arkivfoto)

Digitalisering koster dyrt

Det er blandt andet digitaliseringen, som koster dyrt for selskabet. Således faldt PostNord Danmarks brevmængder isoleret set med 44 procent i fjerde kvartal sidste år sammenlignet med samme kvartal året før.

- Digitaliseringstrenden og faldet i indenlandsk brevpost er accelereret i kølvandet på Danmarks nye postlov, hed det således i selskabets regnskab.

Postloven har haft til hensigt sikre fri konkurrence på postmarkedet. Den har fjernet den årlige millionstøtte, som PostNord har fået for at sikre udbringning af breve og pakker i hele landet.

Satser på pakkepost

PostNord har løbende forsøgt at kompensere for de manglende indtægter på brevomdeling ved i stedet at satse på pakkepost. I fjerde kvartal voksede pakkemængden da også med godt 10 procent for selskabet.

PostNord er fusionen af det tidligere Post Danmark og det svenske modstykke Posten AB. De to selskaber fusionerede i 2009. PostNord er i dag 40 procent danskejet og 60 procent svenskejet.

Powered by Labrador CMS