Politiet advarer
Trafikken er torsdag udfordret rundt omkring grundet kraftig blæst, og politiet advarer mod løse tagsten
Vinden blæser kraftigt over store dele af landet torsdag, og det får nu Østjyllands Politi til at opfordre borgere til at få sikret løse genstande.
Samtidig advarer politiet mod løse tagsten, der kan falde ned fra tagene.
Det skriver politikredsen på det sociale medie Twitter.
- Det blæser kraftigt i Østjylland. Vi opfordrer alle til at få sikret løse genstande. Ligeledes oplever vi løse tagsten, der falder ned fra tagene.
Det blæser kraftigt i Østjylland. Vi opfordre alle til, at få sikret løse genstande. Ligeledes oplever vi løse tagsten, der falder ned fra tagene.
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 17, 2022
Så vær opmærksom der ude - hvis du skal ud.
Hilsen Vagtchefen.#politidk
- Vær opmærksom
- Så vær opmærksom derude - hvis du skal ud, skriver vagtchefen på Twitter.
Det kan for eksempel være trampoliner eller haveredskaber og -møbler, som kan blæse væk.
Blæsevejret, der for alvor begyndte onsdag, har i løbet af torsdag haft konsekvenser for trafikken flere steder.
For eksempel har Storebæltsbroen lukket for vindfølsomme køretøjer i begge retninger. Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.