Politi: Frivillige bliv hjemme
Politiet værdsætter hjælpen, men den forhindre redningsarbejdet
Politiet i Tyskland beder nu frivillige om at blive hjemme frem for at tage del i oprydningsarbejdet efter oversvømmelserne.
Årsagen er, at officielt mandskab ikke kan komme til fordi de mange frivillige skaber kø.
Der har således været stor tilstrømning fra hele landet, hvor folk ønsker at deltage i oprydningsarbejdet efter katastrofen.
Kan ikke komme til
- På grund af det store antal frivillige, der er taget til katastrofeområdet for at hjælpe, er der i øjeblikket en fuldstændig overbelastning på alle adgangsveje til Ahr-dalen samt vejene i katastrofeområdet, lyder det i en pressemeddelelse ifølge ZDF.
De store byggemaskinen der skal til for at genoprette broer og lignende kan således ikke komme ind og yde den hjælp, der er nødvendig i området, skriver mediet.