Pensions-rekord: Stor stigning

I 2024 steg indbetalingerne i PFA med 16,8 procent i forhold til 2023, der var det hidtidige rekordår

Her er seks vigtige skattefradrag, man skal huske når man laver årsopgørelse.
Skat, årsopgørelse, fradrag
Offentliggjort Sidst opdateret

PFA's imponerende vækst i 2024

PFA oplevede en betydelig kundetilgang sidste år.

Indbetalingerne steg med 16,8% sammenlignet med 2023.

Løbende indbetalinger voksede med 9%, mens engangsindbetalinger steg 27,5%.

Direktør Ole Krogh Petersen er meget tilfreds med resultaterne.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Sidste år fik pensionsselskabet PFA flere kunder og samtidig voksede indbetalingerne.

De samlede indbetalinger endte på 61,3 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 16,8 procent sammenlignet med 2023, som var det hidtidige rekordår.

Det viser PFA's årsregnskab for 2024, der er udkommet torsdag.

Dækker nye kunder

Indbetalingerne dækker over, hvor mange penge kunderne sender mod pensionsselskabet.

Det sker både gennem løbende indbetalinger, som er det beløb, kunderne ventes at spare op hver måned, og gennem engangsindbetalinger, der blandt andet dækker over nye kunder.

I 2024 havde PFA vækst i begge dele.

Ni procent

De løbende indbetalinger voksede med 9 procent, mens engangsindbetalingerne steg med 27,5 procent.

Direktør, Ole Krogh Petersen, hæfter sig ved den stigningen i indbetalingerne.

Meget tilfredse

- Det skyldes en stor tilgang af nye kunder, at PFA's eksisterende virksomheds- og ogranisationskunder er succesfulde, vokser og ønsker at blive i PFA.

- Samlet set er vi meget tilfredse med vores resultater og den værdi, vi har skabt for vores kunder i 2024, siger han i regnskabet.

Powered by Labrador CMS