Pensionist pludselig millionær
Selv om man har nået pensionsalderen, kan man stadig godt være en rigtig god storebror
En sønderjysk mand stak for nylig af med en million via Lottos ugentlige Millionærchancen – han er et godt eksempel på, at en storebror er og bliver en storebror, også selv om begge er nået godt op i årene.
Det skriver Danske Spil A/S
Ingen hjælp i banken
- Jeg fik udleveret sådan en seddel, hvor der stod, at jeg ikke kunne få gevinsten udbetalt, fordi gevinsten var på mere end 5.000 kroner. Nede i banken kunne de ikke hjælpe mig, og så fik jeg min lillebror til at ringe til Danske Spil for at tjekke det. Og så var det lige før, at min lillebror hujede mere end mig.
Den heldige storebror brugte fluks en del af millionen til at købe sig en ny bil – og tænkte i samme øjeblik på sin lillebror.
Skidt handel
- Jeg kunne have fået 40.000 i bytte for min bil, men nej, pokkerme nej! siger manden, som med en rund million på kontoen nok mente, at han havde overskud til at gøre en halvskidt forretning til glæde for sin lillebror.
- Jeg vidste, at min lillebror og hans kone godt kunne bruge en bil. Først ville han ikke købe den af mig, men så lavede jeg en slutseddel, hvor jeg skrev 78 kroner. Og så havde han 78 kroner med i kontanter, da han kom her og overtog bilen, griner han.