Pendler-kaos: Vejarbejde i fire måneder
Arbejdet begynder mandag
Bilisterne på en meget trafikeret vej skal nu - og fire måneder frem - væbne sig med ekstra tålmodighed.
En lille bro skal udskiftet - og det kommer til at betyde problemer især i myldretidstrafikken.
Det er Viborgvej mellem Aarhus og Viborg, der i forvejen er plaget kø-kørsel og mange lastbiler, der rammes af arbejdet.
Derfor opfordrer Vejdirektoratet pendlere og andre bilister til at finde alternative ruter eller køre uden for myldretiden.
Lille bro - store problemer
Det er den lille bro over Voldby Bæk i Voldby, der skal have udskiftet fugtisoleringen, da den gamle isolering er utæt.
"Arbejdet finder sted på rute 26 i den nordlige ende af Voldby og begynder mandag den 30. maj. Arbejdet slutter forventeligt i slutningen af september 2022", skriver vejdirektoratet.
Som alternativ kan Silkeborgmotorvejen eller sekundærruter som 457 benyttes.
Også cyklister rammes
Cyklister bliver nødt til at stige af cyklen og trække på fortovet langs de cirka 50 meter, hvor der bliver udført vejarbejde.
Lokale beboere må finde adgang til Viborgvej via Kastaniestien eller Sjellevej, da Bryggergade bliver spærret, oplyses det.