Pas på i trafikken

Der er lørdag morgen tåget og diset flere steder

Sigtbarheden kan flere steder være nede på cirka 200 meter.
Sigtbarheden kan flere steder være nede på cirka 200 meter.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag morgen er der tåget, diset og skyet mange steder i landet.

- Der er sigtbarhed ned til 2-300 meter, siger Mette Zhang, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Det betyder, at bilister skal være opmærksomme.

Nordjylland lader til at gå fri, og her kan der komme nogen sol. 

I løbet af dagen klarer det op fra nordvest - der vil derfor være mulighed for sol flere steder.

Temperaturerne ligger mellem 5 og 8 grader. 

Vinden bliver let til frisk, ved nordvendte kyster op til hård vind.

Natten til søndag bliver vejret klart med temperaturer mellem 3 og 7 grader. 

Søndagen bliver en klar og solrig dag.

- En god adventssøndag til at gå i skoven og fælde et juletræ, siger vagtchefen.

Søndagen bliver dog, på grund af en kold luft nordfra, i den kolde ende. 

- 4-7 grader. Så det er nok en god ide med en varm trøje, siger Mette Zhang.

Hvid jul?

Det er endnu usikker, hvilken farve julen 2021 vil have.

Det kan dog komme en del vinterlig nedbør. Om det bliver ren sne eller regn, står lige nu hen i det uvisse. 

"Vi kan med andre ord hverken love hvid eller grøn jul, så følg med i de kommende dage, nu hvor juleaftensdag er dukket op i 7-døgnsudsigten", opfordrer meteorolog Martin Lindberg.

Powered by Labrador CMS