Overlæge: Kun børn har for alvor gavn af jodtabletter

Det er overoverordnet set kun børn og fostre, som for alvor får gavn af jodtabletter, i tilfælde af at et radioaktivt udslip rammer Danmark.

Det siger Ulla Feldt-Rasmussen, der er professor og overlæge på Rigshospitalet ved afdelingen for hormon- og stofskiftesygdomme.

Jodtabletter beskytter nemlig skjoldbruskkirtlen. 

Og den er mest følsom over for stråling hos børn, som er under udvikling. 

Minimerer risikoen

Jodtabletterne vil minimere risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen som følge af stråling.

- Man ved fra Tjernobyl (ulykke på atomkraftværket Tjernobyl i 1986, red.), at man ved at give jodtabletter kan beskytte fostre, børn og unge mod senere udvikling af skjoldbruskkirtelkræft, som man jo kan dø af, hvis man får det i en ung alder, siger Ulla Feldt-Rasmussen.

Hun forklarer, at hos voksne bliver kirtlen ikke i lige så høj grad påvirket af radioaktivt jod. Dermed er risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen mindre, og derfor er der ikke brug for jobtabletter.

- Vi andre, der er over 40 år, har ikke brug for det. For der er skjoldbruskkirtlen ikke særlig strålefølsom for den type stråling, siger hun.

Meldingen kommer, efter at Sundhedsstyrelsen mandag kunne offentliggøre, at den forbereder at indkøbe to millioner jodtabletter.

De skal bruges, hvis "et væsentligt radioaktivt udslip" rammer Danmark, skrev styrelsen i en pressemeddelelse.

De indkøbte jodtabletter skal sikre, at personer i den såkaldte risikogruppe er sikret. 

Gravide og ammende

Ud over børn og unge til og med 18 år, gravide og ammende, dækker den også sundheds- og beredskabspersonale, som er på arbejde i forbindelse med et atomuheld.

Jodtabletterne, som styrelsen indkøber, er ikke de samme, som man kan købe i håndkøb. 

Den er nærmere en form for kosttilskud, mens rigtige jodtabletter fås på recept og gives kun i særlige tilfælde, forklarer Ulla Feldt-Rasmussen.

- Jodtabletter beskytter mod optagelse af radioaktivt jod, som gennem luften kommer ind i kroppen, ud i blodet og ind i skjoldbruskkirtlen.

- Hvis man tager jodtabletter, kan man blokere skjoldbruskkirtlen, så den ikke optager det radioaktive jod. Man kan beskytte mod en umiddelbar indre strålevirkning af kun skjoldbruskkirtlen og ikke andre organer i kroppen.

Ret væsentligt

Og netop sidstnævnte er ret væsentligt, siger Ulla Feldt-Rasmussen.

For ligesom jodtabletterne kun beskytter skjoldbruskkirtlen mod stråling indefra, så beskytter den også kun mod radioaktiv jod.

Men jod er kun en lille del af den radioaktive stråling, som kommer ud i atmosfæren i forbindelse med et udslip.

- Så alle andre radioaktive stoffer og al den stråling, der kommer, rammer jo kroppen udefra hos os alle sammen. Så der er beskyttelsen slet ikke garderet ved jodtabletter, siger hun.

Indkøber millioner

Når danske myndigheder alligevel vælger at indkøbe millioner af jodtabletter, så skyldes det ifølge Ulla Feldt-Rasmussen, at det er det eneste i sådan en situation, vi kan forebygge.

- Det er det eneste, vi aktivt kan gøre for at beskytte et bestemt organ og en bestemt kræftudvikling efter et udslip. Og det gør man jo, fordi det er muligt.

- Alt den anden stråling, kan man kun beskytte sig mod ved at være væk fra det og ikke ude i atmosfæren, hvor al aktivitet flagrer rundt, siger hun.