Otte nye Lotto millionærer
Her bliver der råd til ekstra champagne nytårsaften
Nytåret nærmer sig, og for otte heldige danskere er der ekstra meget at fejre, når champagnepropperne springer.
Og for én af de otte heldige danskere bliver 2025 skudt i gang med et brag, der overgår alt, hvad raketter og kransekage kan matche.
En Lotto kupon med de syv vindertal har nemlig udløst en svimlende gevinst på 8 millioner kroner.
Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
Vinderkuponen blev købt hos SuperBrugsen i Kjellerup, som ligger i Silkeborg kommune. Så hvis du har spillet Lotto der, opfordrer Danske Spil til at tjekke din kupon – måske er det dig, der får en helt uforglemmelig nytårsaften.
To heldige
Millionærchancen
Som altid gik der også to gange 1.000.000 kroner til vinderne af Millionærchancen.
De to millionærer findes hver lørdag ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken. De heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften er:
En heldig dansker fra Region Syddanmark, som har spillet med via PLUS-abonnement. En kupon købt hos Gerlev Købmandshandel på Bygaden 20 i Jægerspris.
Super Millionærchancen
Derudover var der fem heldige vindere af den månedlige trækning med navnet Super Millionærchancen, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden, er med i lodtrækningen
De heldige vindere af Super Millionærchancen lørdag aften er:
En heldig kunde fra Greve Kommune, som har spillet med via sit PLUS-abonnement.
En heldig kunde fra Region Nordjylland, som også har spillet med via PLUS-abonnement.
En kupon købt hos Spar på Vestergade 31 i Stoholm i Viborg kommune. Kunden vandt yderligere 70 kr.
En heldig kunde fra Valby, som har spillet med via sit PLUS-abonnement.
En heldig kunde fra Odense Kommune, som også spillede med via PLUS-abonnement. Kunden vandt yderligere 70 kr.
En fornøjelse
- Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst – eller mange - i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge, siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
LÆS OGSÅ:
-
Pensionist vinder 18 millioner
Hver eneste uge køber han en kupon. For nylig var der gevinst
-
Her er weekendens million-kuponer købt
To heldige danskere blev millionærer med Lotto i weekenden. De har endnu ikke meldt sig
-
Fire nye danske millionærer
Fire danskere fik noget ekstra at glæde sig over i weekenden: De vandt tilsammen næsten otte millioner