Op til 20 grader i dag

Onsdag kan man se frem til flot vejr, som ikke er spor efterårsagtigt. Men det varer ikke ved. Der er voldsomt vejr og blæst i vente

Man skal nyde det flotte og lune solskinsvejr, for torsdag slår vejret helt om.
Man skal nyde det flotte og lune solskinsvejr, for torsdag slår vejret helt om.
Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag er det efterårsjævndøgn, hvilket betyder, at vi bevæger os ind i vinterhalvåret og tager hul på det "ægte" efterår. Men det kommer vejret nu ikke til at bære præg af. 

Eftersom at varmere luft er drevet ind over Danmark fra vest, venter der lunt og solrigt vejr. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). 

- Man skal nyde, at vi får rigtig pænt vejr i dag med sol til de fleste, fortæller Frank Nielsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). 

Temperaturen vil ligge mellem 16-18 graders varme. Lokalt kan temperaturen snige sig helt op på 20 grader. 

Ud på eftermiddagen vil skyer dog trække ind over landet. 

Markant vejrskifte

Og torsdag skal man indstille sig på, at vejret skifter markant. Det blæser op. Der er faktisk udsigt til voldsomt blæsevejr. 

Man kan forvente stiv til hård kuling og visse steder vindstød af stormstyrke - særligt i den nordvestlige del af landet. 

Powered by Labrador CMS