Man er godt beskyttet mod den dominerende omikronvariant BA. 5, hvis man tidligere har været smittet med en variant af omikron og samtidig har fået tre vaccinestik mod coronavirus.
Det viser et nyt studie, som Statens Serum Institut (SSI) står bag.
Hvis man er blevet udsat for begge dele, vil det give en beskyttelse på 94 procent, oplyser SSI i en pressemeddelelse.
Annonce
Studiet omfatter i alt 4809 personer, der har været smittet med omikronvarianten BA.5. Derudover har der været en kontrolgruppe på omkring 164.000 personer.
Beskytter lige godt
SSI har undersøgt, hvor mange af de smittede med BA. 5, der også har været smittet med en omikronvariant i januar i år.
Annonce
Det er blevet sammenholdt med kontrolgruppen, der havde en infektion med omikron i januar, men som modsat har testet negativ for corona i kontrolperioden.
Studiet har også undersøgt, om tre vaccinedoser alene virker lige så effektivt mod BA. 5, som den har gjort mod omikronvarianten BA.2. BA.2 spredte sig i Danmark først på året og var frem til sommeren den dominerende variant.
Konklusionen er, at tre vaccinedoser beskytter lige godt mod begge.
Mildere forløb
Studiet har desuden fundet, at BA. 5 leder til relativt flere indlæggelser end BA.2. Det er, når man også har taget højde for alder, og hvor længe man har været syg med corona. Dette er dog ikke umiddelbart bekymrende, vurderer SSI.
Tidligere blev der rapporteret hyppigt og bredt om Delta-varianten, der også har været den dominerende variant i Danmark.
Analysen af de seneste undersøgelser har vist, at omikronvarianterne i det hele taget leder til "betragteligt mildere sygdomsforløb" end Delta, der hidtil har været den mest alvorlige variant.
I øjeblikket holder SSI særligt øje med omikronvarianten BA. 2.75, der har været beskrevet som særligt smitsom.
Forskellen på varianter og mutationer
* Alle virusser vil over tid mutere. Det gælder og også for coronavirus.
* Mutationer sker i virussets arvemateriale. Når virus deler sig og spreder sig fra menneske til menneske, bliver arvematerialet kopieret.
* Men der kan opstå såkaldte fejl i kopieringen. Når det sker, kaldes det mutationer.
* Coronavirus med en eller flere mutationer i forhold til det oprindelige virus, som blev opdaget i Kina, betegnes som varianter.
* De fleste mutationer ændrer ikke ved den måde, virus fungerer på. Derfor har de ikke megen betydning for myndighederne og for udbredelsen af coronavirus.
* Det ændrer sig dog, så snart en eller flere mutationer ændrer virussets egenskaber. Det kan for eksempel ses ved, at virus bliver mere smitsomt, mere sygdomsfremkaldende eller bedre til at undvige vacciner.
* Sker det, kan der være tale om en ny variant, som myndighederne vil holde øje med, og som potentielt kan udfordre den dominerende variant.
* Sådan en er den nye variant, Omikron. Den har 50 dokumenterede mutationer. 32 af dem er forbundet på en måde, så de hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Det gør det mere smitsomt.
* Der findes også mutationer, som ikke ændrer virusset bemærkelsesværdigt, men som potentielt kan udvikle sig til nye og stærkere varianter over tid i kombination med andre mutationer. Også dem vil myndighederne holde øje med.
* Når en variant er opdaget, får den et navn. Men det kan ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) være stigmatiserende at kalde varianterne "den britiske" eller "den sydafrikanske".
* Derfor besluttede WHO tidligere på året at navngive varianter med inspiration fra det græske alfabet. Derfor kaldes for eksempel B.1.1.7 nu Alpha, B.1.617.2 benævnes Delta, mens den nye B.1.1.529 kaldes Omikron.