Annonce
Offentligt ansatte tiltalt for at aflure borgere
To kommunalt ansatte har foretaget ulovlige kig i CPR-registeret, påstår anklagemyndigheden
To offentligt ansatte kvinder på henholdsvis 48 og 61 år er tiltalt for at have dykket ned i CPR-registeret adskillige gange uden at have tilladelse til det.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Op mod to års fængsel
Annonce
Kvinderne er således mistænkt for at have misbrugt deres stilling til at indhente oplysninger om borgere. Det var kvindernes arbejdsplads, Horsens Kommune, som meldte sagen til politiet og datastyrelsen.
Det kan udløse op mod to års fængsel, hvis kvinderne bliver dømt for at slå borgere uberettiget op i CPR-registeret.