Nyt fund af abekopper i Danmark
Sundhedsministeren oplyser fredag, at der er fundet endnu et tilfælde af abekopper i Danmark.
Et tredje tilfælde af abekopper er fredag blevet registreret i det danske sundhedsvæsen.
Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Ritzau.
Ifølge Statens Serum Institut (SSI) vurderes det, at ingen af de tre tilfælde er blevet smittet i Danmark.
Annonce
Det første tilfælde af abekopper i Danmark blev bekræftet den 23. maj.
Det andet blev bekræftet den 24 maj.
I en pressemeddelelse oplyser SSI, at Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget smitteopsporing af de smittedes nære kontakter i Danmark.
Annonce
I alt har SSI nu konstateret fire tilfælde af abekopper i Danmark.
Men da en af de smittede er bosat i Sverige, tæller et af tilfældene ikke med i den danske opgørelse.