Nye tal viser endnu højere vækst i dansk økonomi

Væksten i fjerde kvartal og i hele 2024 var højere end antaget. Økonom kalder det "voldsomt imponerende"

Hjemløse skal kunne sove i parker i København - Dagens Nyhedsoverblik
Hjemløse skal kunne sove i parker i København - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:18
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Dansk økonomi viser imponerende vækst i 2024

Danmarks Statistik har offentliggjort reviderede tal, der viser, at den danske økonomi voksede med 1,8 procent i fjerde kvartal af 2024, hvilket er 0,2 procentpoint højere end tidligere antaget. Cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv beskriver væksten som 'voldsomt imponerende' og bemærker, at 2024 var et særdeles godt år for dansk økonomi.

Den samlede vækst for hele 2024 nåede op på 3,7 procent, hvilket er den højeste siden 2021, hvor økonomien blev påvirket af genåbningen efter coronanedlukninger. Væksten blev primært drevet af industrien, især medicinalindustrien, og forventningerne til 2025 er en fortsat stabil vækst på 2 til 2,5 procent, trods risikoen for en handelskrig mellem USA og EU.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Dansk økonomi voksede endnu mere end hidtil antaget i fjerde kvartal.

Det viser det reviderede nationalregnskab, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag morgen.

Nu lyder det, at Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) voksede med 1,8 procent i fjerde kvartal i 2024. Det er 0,2 procentpoint mere, end den seneste opgørelse fra februar angav.

Absolutte sjældenheder 

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, pointerer, at opjusteringen sker fra et i forvejen højt niveau, der hører til de "absolutte sjældenheder".

- Det er voldsomt imponerende og viser med al tydelighed, at 2024 var et rigtig godt år for dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

I hele 2024 voksede dansk økonomi med 3,7 procent ifølge de reviderede tal. Det er 0,1 procentpoint mere end i den seneste beregning.

I hele 2024 voksede dansk økonomi med 3,7 procent ifølge reviderede tal fra Danmarks Statistik. Det er 0,1 procentpoint mere end i den seneste beregning. (Arkivfoto).

Det højeste siden 2021 

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle den. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at væksten i 2024 er den højeste siden 2021, hvor væksten var på 7,4 procent. Dengang var økonomien præget af genåbning efter coronanedlukninger.

Ser man bort fra 2021, skal man tilbage til 2006 for at finde en højere vækst. Her voksede økonomien 3,8 procent.

Ifølge Danmarks Statistik er det industrien og især medicinalindustrien, der har drevet væksten i den danske økonomi i 2024.

Et 'fornuftigt' niveau 

Og spørger man Tore Stramer, tyder det umiddelbart på, at væksten i 2025 lander på et "fornuftigt" niveau. Her forventer Dansk Erhverv på baggrund af nøgletal en vækst på 2 til 2,5 procent.

Men organisationen erkender også, at der er en reel risiko for en handelskrig mellem USA og EU, hvilket risikerer at stikke en kæp i hjulet på den globale vækst og puste til inflationen.

- Det er en udvikling, der også vil ramme en lille åben økonomi som den danske - også selv om det kun er en forholdsvis begrænset andel af vores samhandel med USA, der vil blive direkte berørt af eventuelle nye højere toldsatser, skriver Tore Stramer.

Powered by Labrador CMS