Nye coronatal: Så mange er smittet

For anden dag i træk er der fundet omkring 1000 nye smittetilfælde. Antal indlagte falder med 6 til 127

Yderligere to personer er døde med corona.
Offentliggjort Sidst opdateret

Yderligere 982 personer er bekræftet smittet med coronavirus i Danmark. Det viser torsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Samtidig er der sket 31 nye indlæggelser af smittede. Alligevel falder det samlede antal indlagte, som er smittet, med 6 til 127.

Det skyldes, at smittede også kan være blevet udskrevet. Samtidig er to smittede afgået ved døden, viser tallene.

Det vides dog ikke, om de har været indlagt på hospitalet, og om det derfor har en betydning for, hvor mange der er indlagt med covid-19.

Positivprocent på 1,2

Antallet af nye coronatilfælde er fundet i 82.076 prøver, hvilket svarer til, at 1,20 procent af dem har været positive.

Tallet kendes også som positivprocenten og er inden for skiven af, hvad der dagligt har været i august. Her har det været mellem 1,18 og 1,90 procent.

Sådan skal man forstå de daglige coronatal

Der bliver dagligt offentliggjort en stribe tal på Statens Serum Instituts hjemmeside, der beskriver, hvordan udviklingen går med coronavirusset i Danmark.

Her er en oversigt over, hvad tallene beskriver:

Powered by Labrador CMS