Ny variant spreder sig i Danmark

Undervarianten BA2 undrer SSI, da den langsomt haler ind på den kendte omikronvariant. Men den bekymrer ikke

Offentliggjort Sidst opdateret

For blot halvanden måned siden blev det første tilfælde af coronavarianten omikron fundet i Danmark.

Varianten er nu den dominerende i samfundet, men er mildere end deltavarianten, som udgjorde størstedelen af smittetilfældene førhen.

Allerede nu er der dog en undervariant af omikron i vækst i Danmark, og den undrer forskerne på Statens Serum Institut (SSI).

Det fortæller Anders Fomsgaard, overlæge og professor hos SSI.

Undervarianten omtales foreløbigt som BA2.

Flest tilfælde i Danmark

Den dominerende og kendte variant af omikron - den som har overtaget epidemien i Danmark og resten af verden - omtales BA1.

- Danmark er det land i verden med flest tilfælde (af omikron, red.), og vi ser lidt interessant, at antallet af BA2-undervarianter stiger - nærmest på bekostning af BA1, siger Anders Fomsgaard.

I uge 50 udgjorde BA2 blot to procent af coronatilfældene i Danmark. Det tal er nu steget til 28 procent - svarende til 1507 tilfælde - i uge 1.

Samtidig er andelen af tilfælde af BA1 faldet fra 72 til 68 procent.

De sidste fire procent udgøres af deltavarianten.

Vækker undren

At undervarianten af omikron begynder at hale ind på den kendte omikronvariant, er det, der undrer Anders Fomsgaard.

For den ser ikke ud til at opføre sig anderledes ved eksempelvis at være mere smitsom eller resistent over for vacciner, og derfor giver den heller ikke anledning til bekymring.

- Vi kan endnu ikke se nogle væsentlige forskellige på dem, der er inficeret med BA2 i forhold til alder, vaccinestatus, gennembrudsinfektioner, sygdom eller den geografiske spredning. Så tilsyneladende er der endnu ikke noget, der siger, at den ene skulle opføre sig anderledes end den anden.

- Så vi mangler en forklaring, siger han.

Advarselslamper blinker

De to undervarianter adskiller sig ved at have "betydelige forskelle" i det, der hedder spike-proteinet.

I sig selv er det ikke underligt, at omikron muterer.

Men når mutationen sker i spike-proteinet, kan advarselslamper blinke.

- Når vi ser, hvor forskellene er i spike, så er det der, hvor den binder sig med receptoren. Det er ofte der, hvor antistoffer også binder sig. Så vi leder efter i forsøg, om BA2 er mere resistent (mod vacciner, red.) end BA1. Men det er ikke noget, vi i øjeblikket kan se ude i samfundet, siger Anders Fomsgaard.

Kan være mere modstandsdygtig

Coronavaccinerne i Danmark virker ved, at kroppens immunforsvar lærer at genkende spike-proteinet.

Derfor kan en mutations ændring af spike-proteinet betyde, at varianten kan være mere smitsom eller modstandsdygtig over for vacciner.

SSI er lige nu i gang med at lave en risikovurdering af BA2.

Forskere fra Statens Serum Institut arbejder på højtryk for at blive klogere på undervarianten BA2 af omikron, der er fundet i Danmark. Det fortæller Anders Fomsgaard, virolog og professor hos seruminstituttet. (Arkivfoto)
Forskere fra Statens Serum Institut arbejder på højtryk for at blive klogere på undervarianten BA2 af omikron, der er fundet i Danmark. Det fortæller Anders Fomsgaard, virolog og professor hos seruminstituttet. (Arkivfoto)

Men Anders Fomsgaard pointerer, at der lige nu er relativt få tal at bygge det på, da det er en ny observation.

Han fortæller videre, at varianten også er set i Sverige og Norge.

Desuden har SSI gjort Verdenssundhedsorganisationen, WHO, opmærksom på, hvordan BA2 adskiller sig fra BA1.

Det israelske medie Jerusalem Post skrev torsdag, at der også er fundet omkring 20 tilfælde af BA2 i Israel.

Forskellen på varianter og mutationer

* Alle virusser vil over tid mutere. Det gælder og også for coronavirus.

* Mutationer sker i virussets arvemateriale. Når virus deler sig og spreder sig fra menneske til menneske, bliver arvematerialet kopieret.

* Men der kan opstå såkaldte fejl i kopieringen. Når det sker, kaldes det mutationer.

* Coronavirus med en eller flere mutationer i forhold til det oprindelige virus, som blev opdaget i Kina, betegnes som varianter.

* De fleste mutationer ændrer ikke ved den måde, virus fungerer på. Derfor har de ikke megen betydning for myndighederne og for udbredelsen af coronavirus.

* Det ændrer sig dog, så snart en eller flere mutationer ændrer virussets egenskaber. Det kan for eksempel ses ved, at virus bliver mere smitsomt, mere sygdomsfremkaldende eller bedre til at undvige vacciner.

* Sker det, kan der være tale om en ny variant, som myndighederne vil holde øje med, og som potentielt kan udfordre den dominerende variant.

* Sådan en er den nye variant, Omikron. Den har 50 dokumenterede mutationer. 32 af dem er forbundet på en måde, så de hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Det gør det mere smitsomt.

* Der findes også mutationer, som ikke ændrer virusset bemærkelsesværdigt, men som potentielt kan udvikle sig til nye og stærkere varianter over tid i kombination med andre mutationer. Også dem vil myndighederne holde øje med.

* Når en variant er opdaget, får den et navn. Men det kan ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) være stigmatiserende at kalde varianterne "den britiske" eller "den sydafrikanske".

* Derfor besluttede WHO tidligere på året at navngive varianter med inspiration fra det græske alfabet. Derfor kaldes for eksempel B.1.1.7 nu Alpha, B.1.617.2 benævnes Delta, mens den nye B.1.1.529 kaldes Omikron.

Kilde: Statens Serum Institut (SSI) og Ritzau
Powered by Labrador CMS