Ny sats: Så meget kan du få i særlig pension

Er du en af dem, der forventer at gå på tidlig pension næste år, kan du se satsen her. Din sats kan blive mindre, hvis du skal modregnes for pension

Nye tal for Arne-pensionen i 2022 er netop kommet
Nye tal for Arne-pensionen i 2022 er netop kommet

Citathistorie: Fagbladet 3F.

13.740 kroner om måneden eller 164.880 på et år.

Så meget kan du få i den nye tidlige pension, hvis du har været mange år på arbejdsmarkedet – også kendt som Arne-pension.

Da loven om den nye pension blev vedtaget sidste år, brugte man vejledende tal, som kun viste, hvad beløbet ville have været, hvis ordningen fandtes i 2020.

Men nu er den gældende sats for 2022 altså på plads.

Se herunder, hvor meget man kan få:

13.740 kroner - højeste sats pr. måned for tidlig pension i 2022. Satsen kan blive lavere, hvis der er modregning for pension.

164.880 kroner - satsen for et helt år (12 x 13.740 kroner).

102.900 kroner - er bundfradraget pr. år for pensionsformue. Først herefter skal pensionen modregnes i ydelse.

24.700 kroner - er bundfradraget pr. år for arbejdsindkomst. Det vil sige, at du kun må tjene 24.700 kroner næste år, før du skal modregnes i tidlig pension.

Note: Satserne gælder i 2022 og er satser mv. uden modregning.
Kilde: Retsinformation/VEJ nr 9870

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

Powered by Labrador CMS