Nu skal straffen være hårdere

Straffelovens regler om grooming, sextortion og tilsnigelse af samleje strammes med nyt lovforslag.

Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

Internettet er en legeplads, men kan også være et farligt sted for børn og unge, der i stigende grad bliver udsat for digitale krænkelser.

Onsdag fremsætter justitsminister Peter Hummelgaard (S) et lovforslag, der skal straffe en række digitale og seksuelle krænkelser hårdere end hidtil.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Sender vigtigt signal

Blandt andet vil regeringen og et bredt flertal i Folketinget kriminalisere grooming, hvor krænkere typisk tager kontakt til børn og unge på internettet.

- Når vi kriminaliserer grooming, sender vi samtidig et vigtigt signal til vores børn og unge om, at det aldrig er deres skyld, at de udsættes for et seksuelt overgreb, siger Peter Hummelgaard i pressemeddelelsen.

Generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, hylder lovforslaget som en kæmpe sejr for børn.

Voksnes ansvar

- Rigtig mange børn og unge, som har været udsat for overgreb, vender skylden indad, og det lykkes overgrebspersonen at manipulere børnene til at tro, at de selv bærer et ansvar, siger hun,

- Med selvstændig regulering gøres det fuldstændigt klart, at det altid er den voksnes ansvar.

Forslaget er en opfølgning på en aftale om digitale krænkelser, der blev indgået 29. juni 2022.

Grooming er et engelsk begreb. Det betyder, at en krænker opbygger en relation til et barn med henblik på at begå et seksuelt overgreb.

Selvstændig bestemmelse

Det kan både foregå online og offline. Men der er mange tilfælde af grooming på internettet. Her har krænkeren nemmere ved at virke troværdig.

Fremover får grooming en selvstændig bestemmelse i straffeloven.

Det betyder, at det kan straffes med op til to års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til ofret med det formål senere at udsætte vedkommende for et seksuelt overgreb.

Aldersgrænsen for, hvornår en person kan udsættes for grooming, skal være op til 18 år. Dermed overgår det den seksuelle lavalder på 15 år.

Gælder også trusler

Straffelovens bestemmelse om andet seksuelt forhold end samleje udvides også til at omfatte seksuelle handlinger, som gerningspersonen får den forurettede til at udføre på sig selv.

Det gælder blandt andet såkaldt sextortion, hvor gerningspersonen får offeret til at udføre seksuelle handlinger på sig selv ved at true med at dele eksempelvis nøgenbilleder af forurettede.

I dag straffes dette som ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse, hvor strafferammen er fængsel i op til to år, hvis ofret er 15 år eller ældre.

Vil ses som voldtægt

Fremover vil det - afhængigt af de konkrete omstændigheder - kunne straffes for overtrædelse af voldtægtsbestemmelsen ved andet seksuelt forhold end samleje.

Her er strafferammen som udgangspunkt fængsel i op til otte år.

Samtidig karakteriseres tilsnigelse af samleje, hvor en person forveksler gerningspersonen med en anden, som voldtægt.

Straffen for det skærpes yderligere til det dobbelte af de fire år, rammen er på i dag.

Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2023.

Den nye groomingbestemmelse vil blive evalueret to år efter ikrafttrædelsen.

Straffen for såkaldt grooming og digitale krænkelse skal være hårdere, lyder det i et nyt lovforslag.
Straffen for såkaldt grooming og digitale krænkelse skal være hårdere, lyder det i et nyt lovforslag.

Groomingens otte faser

1. Den kontaktskabende fase
Her forsøger krænkeren at skabe kontakt til barnet ved at lyve om sin identitet. Kontakten indledes oftest online.

2. Opbygning af venskabet
Når kontakten er etableret, vil krænkeren typisk forsøge at afdække særlige problemer, ønsker eller drømme, som barnet tumler med. Relationen udvikles over flere dage eller helt op til flere måneder.

3. Risikovurdering
Krænkeren vurderer herefter risikoen for at blive opdaget. Typisk vil krænkeren afprøve barnets evne til at holde på en hemmelighed, og danne sig et indtryk af, om barnets forældre eller omsorgspersoner kender til barnets færden på nettet.

4. Den eneste ene
Relationen styrkes, så barnet føler sig forpligtet over for det nye venskab. Barnet opfordres til at betro sig til krænkeren, og relationen testes ved at bede om noget til gengæld for fortroligheden. Relationen behøver endnu ikke at have en seksuel karakter, men hvis barnet er tøvende eller afvisende, så reagerer krænkeren ofte med skuffelse.

5. Det seksuelle tema afprøves
I denne fase antager grooming typisk en mere seksuel karakter. Krænkeren vil begynde at spørge ind til barnets erfaringer med kærester, seksuel aktivitet eller den fysiske udvikling. Krænkeren tilbyder sin viden og erfaring og sender nøgenbilleder af sig selv eller børn i seksuelle situationer for at afprøve barnets reaktion.

6. Det digitale overgreb arrangeres
Her foreslår krænkeren typisk at tale sammen over webcam eller at få tilsendt billeder af barnet. Det begrundes ofte med, at krænkeren vil se barnet, eller at barnets billeder er for dårlige. Krænkeren er i høj grad anerkendende og rosende, men når barnet giver efter, ændrer attituden sig til at være mere truende og krævende. Ofte trues barnet med at billeder eller webcam-optagelser offentliggøres.

7. Det fysiske møde arrangeres
Nogle krænker har som endelig mål at mødes fysisk med barnet for at gennemføre seksuel aktivitet. Ved grooming af yngre børn er det seksuelle tema ikke nødvendigvis blevet introduceret. Barnet kan derfor være af den overbevisning, at de skal mødes med en ven, der har fælles interesser. I sådanne tilfælde er det først ved det fysiske møde, at krænkeren kræver, at barnet medvirker i seksuel aktivitet.

Hvis barnet er tøvende eller afvisende overfor et møde, vil krænkeren som i fase 4 reagere insisterende og med skuffelse. Krænkeren vil typisk også bruge trusler om offentliggørelse af billeder eller optagelser som afpresning til at gennemføre et fysisk møde.

8. Hemmeligheden fastholdes
Gennemgående for denne og de tidligere faser er, at krænkeren understreger det unikke forhold, og at andre ikke vil kunne forstå det, hvorfor barnet må holde det hemmeligt. Ofte vil krænkeren pålægge barnet ansvar, skyld og skam og påstå, at barnet har gjort noget ulovligt og vil blive straffet.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd.

voldtægt indland grooming krænkelse
Powered by Labrador CMS