Nu reagerer Lars Løkke efter krisemøde

Har siddet lukket inde i næsten ni timer

Offentliggjort

En erhvervspsykolog.

Det er meldingen fra Lars Løkke Rasmussen efter et mere end otte timer langt krisemøde i Moderaterne mandag.

BT skrev fredag om store problemer med arbejdsmiljøet og sexisme i partiorganisationen.

Ledende medarbejdere i partiets administration skal have bidraget til og var ifølge BT vidende om de problematiske forhold.

Whistleblower-ordning

Og kort efter klokken 18 mandag aften fortalte ars Løkke Rasmussen den ventende presse, hvordan man vil løse problemerne.

- Vi vil ikke være et parti, hvor der er sexisme eller dårligt arbejdsmiljø. Vi vil være alt andet end det, og er det så åbenbart ikke alligevel på alle felter, siger Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen taler med pressen efter mere end otte timer langt krisemøde.

Moderaterne får tilknyttet en erhvervspsykolog, og der kommer en whistleblowerordning, siger partileder Lars Løkke endvidere.

Erhvervspsykologen skal ved interviews afdække situationen i partiorganisationen.

Det skal være en uvildig psykolog uden tidligere bindinger til nogle af de involverede.

- Jeg tror og håber, at vi oven på det er i stand til at træffe beslutninger om, at man ikke en anden gang skal vågne op til en avisforside om, at det hele står i flammer, siger Lars Løkke Rasmussen.

To folketingsmedlemmer, Jeppe Søe og Karen Liltorp, krævede i weekenden en uvildig undersøgelse af forholdene.

Om de stiller sig tilfredse med den valgte model er uvist.

Lars Løkke Rasmussen tilføjer, at Moderaterne mandag har kontaktet Arbejdstilsynet, som er blevet inviteret til at komme på besøg.

 

Powered by Labrador CMS