Nu rammer farligt vejr

Varslet gælder i 12 timer og kan ramme mange steder i Danmark

Mandagens vejr kan blive rigtig våd, skriver DMI Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mandagens vejr kan blive rigtig våd, skriver DMI Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Før var det voldsomt - nu er det farligt.

Mandagens vejrmelding har i løbet af mandag formiddag ændret sig hos DMI.

Hele Jylland har nu risiko for at opleve voldsomt vejr med nedbør på mellem 35 og 50 millimeter inden for seks timer

Varslet gælder for perioden fra klokken 11 til klokken 23 mandag.

Orange felter

På DMIs kort er hele Jylland orange. 

Det betyder, at der her er risiko for farligt vejr.

Ved sådan en melding skal du være forberedt på, at lavtliggende områder som kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes.

Trafikken kan også påvirkes, så de anbefaler, at du nedsætter hastigheden, undgår akvaplaning og ikke kører ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.

Vand til Fyn og Sjælland

På de to store øer er der i samme tidsrum risiko for skybrud på Fyn og det vest- og sydlige Sjælland.

Her kan der lokalt falde mellem 15 og 25 millimeter på en halv time.

Powered by Labrador CMS