Nu er Nora landet

Stormen er nu kommet til Danmark

Stormen Nora er nu kommer til landet

Det første vindstød af stormstyrke har ramt Danmark.

Det sker på øen Rømø, som ligger i Vadehavet, hvor DMI har målt et vindstød på 27,3 meter i sekundet.

Et vindstød af stormstyrke ligger i lejet mellem 24,5 og 32,6 meter i sekundet.

Forholdsvist udsat

Ifølge meteorolog ved DMI Lars Holtmann er det ikke overraskende, at det lige netop er Rømø, der først blev ramt af storm.

- Rømø ligger generelt forholdsvist udsat. Den ligger ud til Vadehavet, hvor der ikke er så meget, der kan bremse vinden.

Rammer særligt syd

- Men lige i den her situation er det, fordi det kraftige vindfelt skal ramme den sydvestlige del af landet først, og Rømø er den sydvestligste målestation, vi har, siger han.

Stormen Nora forventes at ramme særligt den sydlige del af landet fredag aften.

Det har fået Banedanmark til at indstille det meste af landets togtrafik fra fredag klokken 21 til lørdag klokken 11. Togtrafikken i Nordjylland samt dele af Midtjylland ventes dog at gå fri.

Har raset i England

Fredag formiddag blev Storbritannien ramt af stormen.

Det resulterede blandt andet i en beskadiget koncertarena i den britiske hovedstad, London.

I Irland har en mand mistet livet, da et træ faldt ned over ham.

Samme tragiske skæbne mødte to mænd i Holland, hvor de ligeledes blev ramt af faldende træer i henholdsvis hovedstaden Amsterdam og forstaden Diemen.

Powered by Labrador CMS