Nu er der nyt om Jonas Vingegaard
Bliver på hospitalet
Den danske Tour de France-favorit, Jonas Vingegaard, var torsdag involveret i et voldsomt styrt på fjerde etape af Baskerlandet Rundt.
Efter styrtet lå danskeren helt stille og blev behandlet af flere læger.
Efter længere tids behandling på ulykkesstedet blev Jonas Vingegaard iført en halskrave båret ind i en ambulance og kørt på hospitalet.
Han var ved bevidsthed, da han blev kørt væk.
Fem andre ryttere blev også kørt væk i ambulancer efter styrtet.
- Han er stabil
Torsdag aften kom der så en melding fra danskerens hold, Jumbo Visma.
- Det var et grimt styrt, men heldigvis er Jonas' tilstand stabil, og han er ved bevidsthed, skriver cykelholdet på X.
- Undersøgelser på hospitalet afslører, at han har brækket kravebenet og flere ribben.
- Jonas bliver på hospitalet som en sikkerhedsforanstaltning.
🇪🇸 #Itzulia2024
— Team Visma | Lease a Bike (@vismaleaseabike) April 4, 2024
Update on Jonas:
It was a nasty crash, but fortunately he is stable and conscious.
Examinations at the hospital have revealed that he has a broken collarbone and several broken ribs. He remains in hospital as a precaution. Thank you for all your messages. ❤️ pic.twitter.com/dPd2IbpIFP
- Tak for alle jeres hilsener, skriver holdet.
Skjelmose i gult
Danske Mathias Skjelmose modtog på baggrund af dagens neutraliserede, styrtramte etape løbets gule førertrøje, da de nåede målbyen.
Men i respekt for de mange udgåede ryttere, herunder landsmanden Vingegaard, undlod Skjelmose den normale sejrsceremoni og iførte sig heller ikke trøjen på scenen, men tog den blot med.