Netflix stopper i Danmark
Gør det for dyrt at skabe nye tv-serier
Opdateret 18.58:
Netflix stopper udviklingen af nye serier og film i Danmark.
Det har streamingtjenesten meddelt sine danske samarbejdspartnere, skriver Politiken.
Avisen har forsøgt at få en kommentar fra Netflix.
Netflix' beslutning kommer som reaktion på en rettighedsaftale, der blev indgået mellem producenter og filmfolk i december.
Aftalen trådte i kraft i januar og skal sikre kunstnerne bedre betaling.
Tidligere har Netflix fraskrevet sig sine rettigheder mod udbetaling af et engangsbeløb.
Men med den nye aftale modtager kunstnere løbende betaling for deres rettigheder.
Ifølge Netflix og også TV 2 Play gør aftalen det dog for dyrt at skabe nye tv-serier.
Sidstnævnte meddelte i marts et midlertidigt stop for udvikling af ny dansk fiktion.
Den to-årige aftale for 2022 og 2023 blev indgået mellem Producentforeningen på den ene side og Create Danmark på den anden side.
Create Danmark repræsenterer fagforbund for danske manuskriptforfattere, instruktører og skuespillere.