Nedslående melding: Her rammer regnen

Efterhånden som dagen skrider frem, vil det meste af landet opleve regn

Man skal indstille sig på at blive ramt af en regnbyge onsdag.
Man skal indstille sig på at blive ramt af en regnbyge onsdag.
Offentliggjort Sidst opdateret

Til at starte med er der udsigt til sløret sol onsdag. 

Men ellers byder dagen på overskyet vejr og udbredt regn til det meste af Danmark. 

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). 

- Regnvejret starter ud på Lolland-Falster og Sjælland i eftermiddagstimerne, hvor der er udsigt til kraftig regn. Imens vejret i første omgang vil holde tørt på Fyn og Jylland, fortæller vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Martin Lindberg, til Newsbreak.dk.

Også regn til jyderne

Regnvejret bevæger sig så videre mod den nordlige del af Jylland i løbet af eftermiddagen. 

- Samtidig kommer der et andet lavtryk sydfra, hvilket betyder, at jyderne også kan forvente regn og byger, lyder det fra vagtchefen. 

Temperaturen kommer til at ligge på 13-16 grader. 

Vinden tiltager i løbet af dagen til let til frisk fra sydøst og øst. 

Regnvejret fortsætter ud på aftenen og natten. 

Powered by Labrador CMS