Milliard-udgift: Eksperter savner bevis
Den danske teststrategi koster milliarder, men effekten er uvis. Eksperter efterlyser undersøgelser af, om millioner af test reelt er et effektivt redskab mod corona
Citathistorie: Information
Danmark har under coronaepidemien foretaget knap 100 millioner test og kapaciteten er løbende skruet op, så der nu kan foretages trekvart million test om dagen. Men der mangler viden om teststrategiens effekt på epidemien, advarer flere eksperter ifølge Dagbladet Information.
Jens Lundgren, der er professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet mener, at der er "al mulig grund til at rette kritiske blikke mod den teststrategi, der er valgt".
Han efterlyser studier, der kan give »det nødvendige vidensgrundlag« for den valgte strategi.
Jens Lundgren understreger, at der skal være et vist testniveau, men der er ikke forsket i, hvor det giver mening at lægge niveauet.
"Som at råbe ind i en mur"
Christine Stabell Benn, som er professor i Global Health på Syddansk Universitet og sidder i regeringens ekspertgruppe vedrørende smitteopsporing, fortæller, at hun flere gange har foreslået i gruppen at diskutere teststrategien og lave studier af dens effekt.
- Men det har været som at råbe ind i en mur, siger hun.
- Det er som om, man oppefra har sagt ‘lad os gøre noget’, og så er man bare fortsat med det. Det er fuldstændig uvidenskabeligt, siger Christine Stabell Benn, der mener at teststrategien efterlader myndighederne med "et forklaringsproblem".
- Sundhedsvæsenet fik for nylig et løft på en milliard, men tænk, hvis vi havde tilført nogle af de mange milliarder, vi har brugt på at teste – så havde vi måske ikke stået med 20 procent færre intensivpladser i år, siger Christine Stabell Benn.
Også professor Lars Østergaard fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet ærgrer sig over, at effekten af teststrategien ikke er blevet undersøgt.
- Det havde været helt logisk at tilstræbe at få den evidens, som mangler. Det her er så stor en satsning på trods af, at vi ikke kender værdien og effekten. Men det har vi alletiders mulighed for at undersøge i Danmark. Det er aldrig for sent at lave god videnskab, siger Lars Østergaard.
Professor Lone Simonsen, som leder centret PandemiX på Roskilde Universitet, er enig i, at det ville være godt med studier af den danske massetestning. Men ifølge hende ville de i praksis være svære at foretage.
- Hvis man sammenlignede kommuner, hvad så med dem, som bevæger sig på tværs af kommunegrænserne? Og coronapasset har jo for mange krævet adgang til test, det kan man heller ikke bare fratage dem, siger hun.
Andre har fundet en balance
Kasper Planeta Kepp, professor MSO i biokemi på DTU, er skeptisk over for, at Danmark skulle have en særlig fordel af hver eneste dag at teste hundredetusinder af borgere.
Han sammenligner med de andre nordiske lande, som på lange stræk har testet fem-ti gange mindre end Danmark.
- Smittekurverne kan ikke ses at påvirkes væsentligt af denne forskel. De andre fire nordiske lande har nogenlunde sammenlignelige testniveauer. Det tyder på, at de har fundet en balance, hvor de mener, de finder de vigtigste tilfælde, der primært driver smitten, siger han.
To milliarder om måneden
Massetestningen, som flere gange tidligere har været udsat for kritik, har store omkostninger. I maj sidste år skrev Berlingske på baggrund af et lækket notat fra Justitsministeriet til Folketinget, at indsatsen kostede i omegnen af to milliarder kroner om måneden.
Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyser dog til Information, at testomkostningerne i øjeblikket er lavere end de to milliarder om måneden, som var tilfældet, da testindsatsen var på sit højeste.
I et skriftligt svar udtaler sundhedsministeren, at "vaccinerne er vores supervåben, men den intensive testindsats er fundamentet for vores overvågning af smitten og muligheden for at bryde smittekæder, også selv om der nu er udbredt samfundssmitte med omikron".
Og han tilføjer:
"Test og screening for varianter gjorde det muligt at forsinke Alpha og Deltas dominans i Danmark, og det er regeringens klare vurdering, at en mindre ambitiøs teststrategi ville medføre større risiko for nye midlertidige nedlukninger med store samfundsøkonomiske omkostninger til følge."