Mette F. ser med alvor på USA-besøg i Grønland

Samarbejde mellem Danmark og USA skal hvile på værdier om suverænitet og respekt, siger statsminister

Det skal du vide om Grønland
Det skal du vide om Grønland
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:28
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Mette Frederiksen understreger vigtigheden af suverænitet i USA-besøg

Statsminister Mette Frederiksen betoner, at samarbejdet med USA skal bygge på suverænitet og respekt.

Besøget fra USA, herunder Usha Vance, ses som en alvorlig sag af den danske regering.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det kommende besøg fra USA kan ikke ses uafhængigt af de offentlige udsagn, der er fremkommet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til den grønlandske avis Sermitsiaq, efter at det er kommet frem, at blandt andre J.D. Vances hustru rejser til Grønland i næste uge.

Mette Frederiksen understreger, at "kongeriget" ønsker at samarbejde med amerikanerne.

- Men det må og skal være et samarbejde, der hviler på de grundlæggende værdier om suverænitet og respekt lande og befolkninger imellem, siger hun.

Alvorligt

Statsministeren ser "med alvor" på besøget, og dialogen med USA vedrørende Grønland sker i tæt koordination mellem Danmarks regering og den kommende regering i Grønland, lyder det videre.

Lørdag erfarede Sermitsiaq, at Usha Vance, der er gift med USA's vicepræsident, rejser til Grønland.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser med alvor på et kommende besøg i Grønland af en amerikansk delegation. (Arkivfoto).

Hun får følgeskab af USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, oplyste diplomatiske kilder i Washington til Jyllands-Posten.

Vivian Motzfeldt, der er fungerende minister for selvstændighed og udenrigsanliggender, har bekræftet over for mediet, at Usha Vance kommer på besøg.

USA's andendame skal ifølge Sermitsiaq overvære et hundeslædevæddeløb, som begynder 29. marts i byen Sisimiut.

Powered by Labrador CMS