Mette F.: -Mit hjerte græder
Kommer med ny status på Facebook
Statsminister Mette Frederiksen reagerer nu på de billeder fra Butja, som er gået verden rundt.
Det gør hun i et opslag på Facebook.
– Du har sikkert ligesom jeg set billederne fra Butja i Ukraine. Drab på civile. Billeder, jeg altid vil huske. Putins forbrydelser er hjerteskærende, brutale og må aldrig blive glemt.
– Mit hjerte græder for Ukraine, og jeg er meget taknemmelig over den store opbakning i Danmark til vores fortsatte støtte til Ukraine, skriver hun.
Flere har reageret
Flere af hendes europæiske kolleger har tilsvarende fordømt det, de betegner som krigsforbrydelser.
Blandt andet har den britiske premierminister Boris Johnson bebudet, at han vil optrappe den militære støtte til Ukraine og indføre flere sanktioner.
Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, har også varslet, at han snarest muligt vil mødes med sine allierede og diskutere, hvordan man kan stramme grebet om Rusland og Putin endnu mere.
Rusland har søndag afvist at stå bag drab på civile i Butja.
Du kan se opslaget her under: