Mette F. kræver klar besked fra Vanopslagh
Ny måling viser tæt løb mellem Mette Frederiksen og Alex Vanopslagh som danskernes foretrukne statsminister
Statsminister Mette Frederiksen vil have Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance, til at erkende sine politiske ambitioner.
Det siger hun til TV 2.
- Jeg synes, at Vanopslagh skal melde sig som statsminister, hvis det er det, han ønsker at være. For så kan vi få en mere fair debat end den, der er lige nu. Man kan ikke gemme sig væk, hvis man gerne vil påtage sig ledelsen af landet.
Udtalelsen kommer efter en Megafon-måling af, hvem befolkningen foretrækker som statsminister.
Her befinder den liberale partileder sig meget tæt på Mette Frederiksen.
Kraftig forskydning
Ifølge målingen foretrækker 19 procent Mette Frederiksen som statsminister, mens 17 procent foretrækker Alex Vanopslagh.
Det er en kraftig forskydning i forhold til efteråret.
I september viste samme måling for TV 2, at 26 procent foretrak Mette Frederiksen som statsminister, mens 10 procent foretrak Alex Vanopslagh.

LÆS OGSÅ:
-
Ny hunderegel træder i kraft
Nye regler for hundeavl skal blandt andet forebygge genetiske sygdomme. Reglerne træder i kraft 1. juli
-
Mette Frederiksen har sagt ja
For første gang melder Mette Frederiksen sig nu klar til at øge forsvarsforbrug til 3,5 procent.
-
Ny skræk-måling for Lars Løkke
Regeringspartiet Moderaterne har fortsat svært ved at få fat i vælgerne, viser Voxmeter-måling.