Mette F. forsikrer Zelenskyj om sammenhold

Statsminister Mette Frederiksen forsikrer Zelenskyj om Europas sammenhold med Ukraine i vanskelig tid

Seks facts om Mette Frederiksen
Seks facts om Mette Frederiksen
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
00:55
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Mette Frederiksen støtter Ukraine i samtale med Zelenskyj

Statsminister Mette Frederiksen har i en telefonsamtale med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj understreget Europas støtte til Ukraine.

Samtalen fandt sted dagen efter, at Donald Trump kritiserede Zelenskyj, hvilket Frederiksen og flere europæiske ledere har taget afstand fra.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag talt i telefon med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Her var hendes budskab, at Europa står ved Ukraines side.

Det skriver Statsministeriet på det sociale medie X, hvor de citerer Mette Frederiksen.

- Sammenhold. Styrke. Europa. Det var mit budskab til Zelenskyj, da vi talte i telefon tidligere i dag, lyder det.

Citatet fortsætter:

- Vi skal stå tæt sammen. Og bruge Europas store styrke til at komme igennem den her vanskelige tid.

Statsminister Mette Frederiksen udtrykker ufortrødent støtte til Zelenskyj efter Trumps kritik af den ukrainske præsident. (Arkivfoto).

Zelenskyj bekræfter god samtale

Volodymyr Zelenskyj har også selv beskrevet telefonopkaldet i et opslag på X.

Her skriver han, at samtalen var god, og at han havde takket Danmark for våbenstøtten og for samarbejdet om at udvide våbenproduktionen i Ukraine.

Dertil beretter den ukrainske præsident, at den danske statsminister kunne fortælle om den seneste diplomatiske indsats.

- Mette delte også detaljer fra sine nylige samtaler med andre ledere, skriver Zelenskyj.

Værdsætter Danmarks position

- Vi værdsætter dybt Danmarks klare position om en sand fred - den fred, vi alle stræber efter og kæmper for, og som må være garanteret med sikkerhed, fortsætter han.

Opkaldet sker, dagen efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, kaldte Volodymyr Zelenskyj for en diktator.

I et opslag på Donald Trumps eget sociale medie, Truth, skrev han en længere kritik af den ukrainske præsident.

- En diktator

- En diktator, der ikke afholder valg. Zelenskyj må hellere handle hurtigt, ellers vil han ikke længere have et land, lød det, inden Trump fortsatte.

- I mellemtiden er vi med succes i gang med at forhandle om en ende på krigen med Rusland.

Kort efter Trumps beskyldninger mod Zelenskyj erklærede Mette Frederiksen sig meget uenig med den amerikanske præsident.

Til DR sagde hun samme aften:

- Zelenskyj er en demokratisk valgt og i øvrigt ualmindeligt dygtig politisk leder i Europa, som i snart tre år har gjort noget, som jeg ikke tror, at nogen andre ville kunne gøre:

- Stået op ikke alene for sit eget land og sat sit eget liv på spil, men hver eneste dag også kæmpet for Europas fred, frihed og sikkerhed og dermed også for amerikanernes.

Zelenskyj: Trump lever i en boble af misinformation

Flere europæiske ledere har kritiseret Donald Trumps udtalelser om Zelenskyj.

Zelenskyj har sagt om Donald Trump, at den amerikanske præsident lever i en boble af misinformation.

Powered by Labrador CMS