Meteorologer spredte skræk hos mange

Forudsigelserne om forhøjet vandstand var helt ved siden af

Stormen Malik har forårsaget forhøjet vandstand i Hornbæk havn søndag den 30. januar 2022. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet forhøjet vandstand mange steder i landet.
Stormen Malik har forårsaget forhøjet vandstand i Hornbæk havn søndag den 30. januar 2022. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet forhøjet vandstand mange steder i landet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: TV2 Lorry

- Jeg tror, at det især er stormfloden på søndag, vi kommer til at kunne huske, når vi om to år tænker tilbage på stormen Malik."

Sådan lød det fredag fra TV 2’s erfarne meteorolog og vandstandsekspert Sebastian Pelt i en artikel på TV2.dk.

Stormen Malik havde sat kurs mod Danmark, og fra start var det ikke vinden, der fik først meteorologerne og siden resten af Danmark op i det røde felt. Nej, det var vandet.

For efter selve stormen ville det blive ved med at blæse kraftigt, og lidt efter lidt ville vandmasserne blive presset sammen og rejse sig. I Kattegat, langs Nordsjællands kyster og ind i både Isefjord og Roskilde Fjord, hvor der mange steder er beboelse, der ligger lavt i forhold til kysterne.

Sprøjtede røde prognoser ud

Sideløbende med advarslerne fra TV2 Vejret, sprøjtede DMI vandstandsprognoser ud. Her lød det advarende om risiko for forøget vandstand på mellem 1,6 til 1,9 meter langs den nordsjællandske kyst, og helt op imod to meter ved både Holbæk og i bunden af Roskilde Fjord. DMI brugte røde advarselsfarver på deres varsling - det kunne altså blive rigtig slemt.

Men det skete bare ikke så slemt.

Vandet steg nemlig ikke nær så meget som frygtet. Mange steder fik man vand - men mange andre steder blev neglene bidt noget kortere, end der egentlig var brug for - de truende oversvømmelser udeblev.

Det er meget usædvanligt

- Vi overforudsiger med cirka 40 centimeter. Det er meget usædvanligt, Historisk har vi snarere skudt for lavt. I dag ligger vi normalt mere neutralt, men jeg har ikke set en overvarsling på 40 centimeter før. Det er en overvarsling, der gjaldt hele det sydlige Kattegat - fra Randers og over til Hornbæk, siger, siger Jacob Woge Nielsen, der er oceanograf i DMI, til TV 2 Lorry.

Også på TV 2 vejret er Sebastian Pelt klart bevidst om, at fredagens forudsigelser endte med at skyde langt over målet.

- På TV 2 har vi ikke vores egen vandstandsmodel, som de har på DMI. Hos os kan vi byde ind med historiske data og fysisk forståelse. Og når jeg indtastede vores egne data og sammenlignede, så fik jeg ingen vandstandsværdier på over 1,7 meter. Men når man ser resultaterne af DMIs kørsel, og de siger 1,8 og op til 2 meter, så skal man have rigtig meget is i maven for ikke at lytte til dem, forklarer Sebastian Pelt til TV 2 Lorry.

Skulle have lyttet

Og så meget is havde han altså heller ikke i maven. Så også TV2 Vejret gik ud med advarsler om historisk slemme forhold.

- Men i dag kan det da godt irritere mig, at jeg ikke lyttede til min mavefornemmelse, tilføjer han.

Powered by Labrador CMS