Melder udsolgt
Du kan kun få dagbilletter
Det tegner til at blive en sommer i musikkens tegn for mange danskere.
Grøn har udsolgt i næsten alle byer.
Roskilde Festival og SmukFest har solgt alle deres partoutbilletter.
Og nu melder en tredje festival, at partoutkortene er udsolgt.
Det er fynske Tinderbox, der fredag i en pressemeddelelse oplyser, at det nu kun er muligt at købe billetter til én eller to dage.
Taknemmelige
Der er tre uger, til det går løs i Tusindårsskoven, hvor den samlede kapacitet er 50.000 festivalgæster.
- Vi er enormt taknemmelige for den store opbakning fra publikum allerede her, inden Tinderbox 2024 er skudt i gang, siger Brian Nielsen, CEO for DTD Group, der står bag Tinderbox.
De, der har sikret sig partoutbillet, kan blandt andre opleve Lenny Kravitz, Camila Cabello, Bryan Adams, RAYE og Avril Lavigne.
Af danske navne optræder blandt andre Guldimund, Tina Dickow og Suspekt.