Måtte gå af som minister

Uffe Elbæk er i modstand til det etablerede og har nået langt ved at gøre det modsatte af alle andre

Offentliggjort

Stiftelsen af Alternativet

Uffe Elbæk grundlagde Alternativet i 2013, inspireret af ønsket om at fremme en grøn dagsorden og forandre dansk politik.

Partiet opnåede stor succes ved folketingsvalget i 2015 og blev kendt for at introducere borgerforslag og skubbe til en grønnere politisk retning.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Idéen om Alternativet begyndte på gaden.

Allerede i en ung alder drømte Uffe Elbæk om at forandre samfundet og på et gadehjørne på Frederiksberg kom han i 2013 på at stifte et parti, der skulle forandre dansk politik og fremme den grønne dagsorden.

Han gik forrest og skabte en bevægelse, som trodsede alle forudsigelser. Men det var ikke første gang, han gjorde det.

Lørdag 15. juni fylder Uffe Elbæk 70 år.

Ungdomsoprør

Han er han født på Ry Højskole, hvor forældrene var forstanderpar. De fortsatte kursen og flyttede i 1966 til Store Restrup Folkehøjskole i det nordlige Himmerland.

Her voksede han op og blev mindet om vigtigheden af at tage stilling af sine omgivelser, og tiden han voksede ud af.

Uffe Elbæk har fundet sin egen vej siden barnsben og været en kulturel ånd i Danmark i mere end 40 år.

Og selvfølgelig fandt ungdomsoprøret sted i Elbæks teenagetid. Det har ifølge ham selv givet ham en utopisk åre udsprunget af en kulturel energi og vilje.

Socialpædagog

Han begyndte som socialpædagog i Aarhus i 1980'erne. Men der brændte en kulturel ild, og han grundlagde iværksætteruddannelsen Kaospiloterne i 1991, hvor han var rektor indtil 2006, ligesom han var byrådspolitiker.

Siden blev han direktør for World Outgames, og i 2011 blev han valgt til Folketinget for De Radikale og blev overraskende udnævnt som kulturminister.

Trods et oplagt match endte han med at gå af blot et år efter på grund af anklager om nepotisme, som han siden blev frikendt for.

Stiftede Alternativet

Året efter forlod han partiet og stiftede Alternativet, som bragede ind ved folketingsvalget i 2015 og fik et bedre valg end hans tidligere parti.

Elbæks nye parti har været udslagsgivende for at trække Danmark i en grønnere retning, ligesom blandt andet borgerforslag var partiets idé.

Partiet kæmpede med at blive taget seriøst og blev ramt af sager om krænkelser og en "festkultur", ligesom Elbæk var udsat for et internt kup.

Ny leder

Alternativet fik ny leder, og en række folketingsmedlemmer inklusiv Elbæk skiftede parti. 

Siden vendte Elbæk dog hjem til Alternativet, som fik genvalg.

Han står bag flere bøger, og i 2022 udgav han bogen "Et liv". 

Til forskel fra andre politiske selvbiografier var bogen befriende ærlig, idet Elbæk erkendte egne svigt og gav nogle af hovedsvarene på Alternativets deroute.

Jalousi

Blandt andet undgik han konflikten i visse nøglesituationer, så de eskalerede, og så beskriver han sin akilleshæl, som er, at hvis han ikke bliver udfordret, så søger han de personer, som udfordrer ham. 

Det skabte grobund for jalousi.

Elbæk er fortsat aktiv i dansk kulturliv og kan fejre sin fødselsdag med sin mand, Jens Pedersen, som han bor sammen med i København. 

Han har desuden en søn og en stedsøn fra tidligere forhold.

Powered by Labrador CMS