Margrethe trækker sig i russer-strid

Midt i strid om russisk juryformand har dronning Margrethe trukket sig som protektor for prestigefyldt pris

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe har ikke længere noget at gøre med den prestigefyldte børnebogspris H.C. Andersen-prisen.

Den danske regent har således trukket sig som protektor for prisen.

Det oplyser den danske afdeling i Det Internationale Råd for Bøger for Unge (IBBY), som står bag prisen, til DR.

Det sker, mens der er uro i kulissen i IBBY. På en kongres i september 2022 blev den russiske illustrator og kunstprofessor Anastasia Arkhipova nemlig valgt som formand for den jury, der skal uddele prisen næste gang i 2024.

Flere lande protesterer

Det har fået flere medlemslande til at protestere.

H.C. Andersen-prisen er blevet uddelt siden 1956. (Arkivfoto).
H.C. Andersen-prisen er blevet uddelt siden 1956. (Arkivfoto).

- Vi befinder os i en ganske særlig situation. Rusland fører en angrebskrig mod sin nabo, Ukraine, og er blevet stemplet som terroriststat af EU, siger Margaretha Ullström, formand for den svenske IBBY-afdeling, til DR.

- Hun kan ikke være aktiv i Rusland uden regeringens accept. Derfor bliver hun et symbol, uanset hvad hun mener om krigen.

Træk dig

Flere landes afdelinger har forsøgt at få Anastasia Arkhipova til at trække sig. Den danske er dog ikke en af dem, men udnævnelsen af Arkhipova har udløst diskussioner i bestyrelsen, fortæller formand Birgitte Reindel, til DR.

Powered by Labrador CMS