Manglede advarsel i mink-sag
Departementschef Barbara Bertelsen var ikke klar over, at det krævede at lovgrundlag at lukke minkbranchen i Danmark
Man kan ikke sætte lighedstegn mellem at aflive alle mink i Danmark og en lukning af minkerhvervet i Danmark. Og da regeringen besluttede det første, kunne den ikke vide, at der manglede et lovgrundlag at udføre den beslutning på.
Sådan lød essensen af departementschef Barbara Bertelsens udsagn, da hun torsdag afgav forklaring for Minkkommissionen.
Beslutningen blev truffet på et aftenmøde i regeringens koordinationsudvalg 3. november. Her blev materiale fra forskellige ministerier samlet med få timers varsel.
Ingen advarsel
Materialet indløb så tæt på mødet, at det ifølge Barbara Bertelsen næppe var læst af mødedeltagerne. Og der var ikke en klar advarsel imod, at der ikke var lovgrundlag til at aflive alle mink i det materiale, der så blev sendt.
Derfor var det op til det relevante fagministerium at rejse hånden og sige til, hvis der manglede lovgrund, mente hun. Ellers antager man i regeringstoppen, at alt er i vinkel.
- Medmindre det ministerium, der har ansvaret, siger, at vi skal lige have undersøgt det her, så lægger man det til grund, sagde hun.
Vidste det ikke
Derfor var det også en utilfreds departementschef i Statsministeriet, der læste, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) få dage efter gav pressen følgende skriftlige citat:
- Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.
Det mente og mener Barbara Bertelsen stadig er en forkert udlægning.
- Man havde ikke vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning. For man vidste ikke, at det krævede ny lovgivning, sagde hun.
Selv om mødet 3. november var centralt i afhøringen af Barbara Bertelsen, kom hverken udspørger Jakob Lund Poulsen eller Barbara Bertelsen ind på, hvem der som den første nævnte muligheden for at aflive alle mink.
Ifølge Barbara Bertelsen var det en mulighed, der lå i rummet, da mødet blev afholdt. Men hvem der sagde ordene først, blev ikke behandlet.