Manglede advarsel i mink-sag

Departementschef Barbara Bertelsen var ikke klar over, at det krævede at lovgrundlag at lukke minkbranchen i Danmark

Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen havde ikke modtaget en advarsel om, at det krævede et lovgrundlag at aflive alle danske mink
Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen havde ikke modtaget en advarsel om, at det krævede et lovgrundlag at aflive alle danske mink
Offentliggjort Sidst opdateret

Man kan ikke sætte lighedstegn mellem at aflive alle mink i Danmark og en lukning af minkerhvervet i Danmark. Og da regeringen besluttede det første, kunne den ikke vide, at der manglede et lovgrundlag at udføre den beslutning på.

Sådan lød essensen af departementschef Barbara Bertelsens udsagn, da hun torsdag afgav forklaring for Minkkommissionen.

Beslutningen blev truffet på et aftenmøde i regeringens koordinationsudvalg 3. november. Her blev materiale fra forskellige ministerier samlet med få timers varsel.

Ingen advarsel

Materialet indløb så tæt på mødet, at det ifølge Barbara Bertelsen næppe var læst af mødedeltagerne. Og der var ikke en klar advarsel imod, at der ikke var lovgrundlag til at aflive alle mink i det materiale, der så blev sendt.

Derfor var det op til det relevante fagministerium at rejse hånden og sige til, hvis der manglede lovgrund, mente hun. Ellers antager man i regeringstoppen, at alt er i vinkel.

- Medmindre det ministerium, der har ansvaret, siger, at vi skal lige have undersøgt det her, så lægger man det til grund, sagde hun.

Vidste det ikke

Derfor var det også en utilfreds departementschef i Statsministeriet, der læste, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) få dage efter gav pressen følgende skriftlige citat:

- Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.

Det mente og mener Barbara Bertelsen stadig er en forkert udlægning.

- Man havde ikke vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning. For man vidste ikke, at det krævede ny lovgivning, sagde hun.

Selv om mødet 3. november var centralt i afhøringen af Barbara Bertelsen, kom hverken udspørger Jakob Lund Poulsen eller Barbara Bertelsen ind på, hvem der som den første nævnte muligheden for at aflive alle mink.

Ifølge Barbara Bertelsen var det en mulighed, der lå i rummet, da mødet blev afholdt. Men hvem der sagde ordene først, blev ikke behandlet.

Overblik over mink-sagen

* April:

Der bliver konstateret covid-19 i to hollandske minkbesætninger.

* Juni:

15. juni findes der covid-19 i en minkbesætningen i Danmark, nærmere bestemt i Hjørring.

17. juni skriver Sundhedsstyrelsen, SST, og Statens Serum Institut, SSI, at “såfremt der kan ske smitte fra mink til mennesker, kan mink udgøre et smittereservoir, der kan udgøre en smitterisiko for mennesker.”

Det anbefales, at covid-19 i mink undersøges nærmere.

19. juni: Det bliver slået fast, at mink og mennesker har smittet hinanden.

24. juni: Fødevarestyrelsen begynder screening af minkfarme for covid-19.

* Juli:

6. juli starter en række myndigheder og styrelser et samarbejde omkring overvågning af situationen med covid-19 i mink. Det siges samtidigt, at man ikke mener, der er behov for at slå mink ned ud fra “et forsigtighedsprincip”.

Regeringen stopper praksis med at slå smittede minkbesætninger ned.

18. juli får Fødevarestyrelsen at vide, at smittekæder har tilknytning til minkbesætninger.

* September:

7. september skriver Sundhedsstyrelsen til Sundheds- og Ældreministeriet i et notat, at genetiske undersøgelser har vist mutationer på de dele af virus, vacciner angriber.

8. september bliver notatet sendt til Sundheds- og Ældreministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet, der skal vurdere yderligere tiltag for at bremse smitte hos mink.

Notatet bliver ikke forelagt nu forhenværende fødevareminister Mogens Jensen (S).

15. september skriver Fødevarestyrelsen i et notat, at SSI vurderer risikoen for smitte fra mink til menneske til at være “høj”.

Det bliver samtidigt beskrevet, at man ikke kan konkludere, at mutationer vil hæmme vaccine, men at SSI “anfører, at der fortsat sker betydelige genetiske ændringer i minkvarianten, som vækker bekymring for fremtidig human immunitet.”.

21. september modtager Sundheds- og Ældreministeriet et notat fra SSI om, at der er opstået nye virusvarianter i mink, der er spredt til mennesker. Og at det giver anledning til “generel bekymring” om mutationer af covid-19 i mink.

– Den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spikeproteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark, kan derfor udgøre en potentiel fare for folkesundheden, står der i notatet.

24. september skriver Sundhedsstyrelsen i et notat, at inddæmning af covid-19 i mink ikke har været tilstrækkeligt, at der kan være behov for yderligere tiltag og at manglende inddæmning kan have “store konsekvenser for smittespredningen”.

* Oktober:

1. oktober beslutter regeringen på grund af fortsat, kraftigt stigende smitte, at syge mink og raske mink inden for 7,8 kilometer af syge mink skal slås ned.

13. oktober siger SSI’s Anders Fomsgaard, at muteret covid-19 fra mink kan ødelægge effekten af en kommende vaccine.

26. oktober orienteres Folketinget om, at der er observeret mutationer af covid-19, der kan hæmme kommende vacciner.

* November:

3. november skriver SSI i en risikovurdering, at #fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.”

Her er 225 minkfarme konstateret smittet.

4. november meddeler regeringen, at alle mink i Danmark skal slås ned.

corona indland mink-sagen
Powered by Labrador CMS