Mand død efter vold

Politiet mener volden er begået af en eller flere gerningsmænd

Offentliggjort Sidst opdateret

En 70-årig mand døde torsdag den 4. august efter en række alvorlige skader, som politiet mener er begået mod ham af en eller flere gerningsmænd.

Den 70-årige mand blev fundet i sit hjem i Vesterparken i Ringe onsdag middag af en bekendt. 

Han var i live, men ilde tilredt. Han blev kørt på sygehuset, hvor han samme aften afgik ved døden som følge af sine skader.

"Stump vold"

Undersøgerne af den afdøde har vist, at en eller flere gerningsmænd højst sandsynligt har påført manden de alvorlige skader.
”Der er tale om stump vold, som vi er overbeviste om, at andre må have påført manden. Derfor har vi brug for borgernes hjælp til at finde ud af, hvad der er sket. Vi ved ikke, hvor længe den nu afdøde lå tilskadekommen i sit hjem, før han blev fundet onsdag ved middagstid, men vi tror, der kan være gået mellem et og to døgn, fra han blev udsat for volden, til han blev fundet”, siger politikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi.

Politiet vil meget gerne kontaktes

Politiet vil derfor meget gerne høre, hvis nogen har set eller hørt noget i tidsrummet mandag den 1. august og frem til onsdag middag. 

Politiet hører også gerne, hvis nogen på anden vis har kendskab til, hvad der er sket.
Fyns Politi arbejder fortsat med både tekniske undersøgelse og øvrig efterforskning i området.
Oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Powered by Labrador CMS