Malene Sølvsten er død
Død efter kort tids sygdom
Den danske forfatter Malene Sølvsten er død.
Det skriver hendes forlag, Gyldendal, i en pressemeddelelse.
Malene Sølvsten døde søndag.
Hun er død efter kortere tids sygdom.
Hun blev 47 år.
Det er ikke oplyst, hvilken sygdom, Malene Sølvsten led af.
Syv bøger
Efter sin debut i 2016 med romanen "Ravnenes Hvisken" ud gav Malene Sølvsten yderligere seks bøger.
Hun modtog flere priser for sit forfatterskab både herhjemme og i udlandet.
Malene Sølvstens bøger er blandt andet udgivet i USA og Tyskland.
- Elskede det
Nana Baaner Klitgaard, Malene Sølvstens redaktør på Gyldendal, mindes den afdøded forfatter:
- Malene var hundrede procent dedikeret til sit arbejde som forfatter, hun elskede det og var på en måde kun lige begyndt.
- Til sin næstsidste bog, Spående vølve, illustrerede hun selv værket om de nordiske guder med linoleumstryk i alle regnbuens farver. Og så sent som i maj 2024 var hun aktuel med romanen Høstnat.
- Malene var en kæmpe lysende stjerne. Hun vil efterlade et hul hos sine læsere og et enormt savn hos alle os, der var så heldige at lære hende at kende, udtaler Nana Baaner Klitgaard i pressemeddelelsen.