Annonce
Lynnedslag giver forsinkelser i lufthavn
Op til flere timers forsinkelser fredag - og det fortsætter
Fredag eftermiddag var der op til flere timers forsinkelser på fly-afgange og -ankomster til og fra Bornholm. Det skriver TV2 Bornholm.
Ifølge Jesper Rungholm, der er direktør i flyselskabet DAT, skyldes forsinkelserne, at et af DAT's fly først på ugen blev ramt af lynnedslag i Ålborg.
- Vi havde håbet, at flyet var klar til i dag, men det er det ikke, siger direktøren til TV2 Bornholm.
Annonce
Søndag vil der også være forsinkelser
Årsagen er, at selskabet opdagede 34 små huller i "skindet" på flyet, som Jesper Rungholm kalder det.
Derfor når flyet ikke at blive klar.
Annonce
Det betyder også, at der igen søndag vil være store forsinkelser.
Lørdag vil der dog ikke være problemer, da det fly ikke var planlagt til at indgå i fartplanen, skriver TV2 Bornholm.