Luksusfælden: Sådan går det nu

Pengene gik til luksus og gælden blev større og større. Nu er det slut, fortæller Bettina

Bettina er sluppet helt af med sine forbrugsvaner, efter hun fik besøg af Luksusfælden
Offentliggjort Sidst opdateret

Bettina havde udsigt til en gæld på over en halv million kroner, og derudover et havde hun voldsomt højt forbrug af tøj og skønhedsbehandlinger. 

Men det er slut nu. 

- Jeg har købt lidt tøj, men det er fordi det bliver slidt med mit arbejde. Men det er ikke på samme niveau som før, og jeg har overholdt mit budget, siger Bettina til Newsbreak.dk. 

Fandt kreativ løsning

Et forslag, eksperterne kom med, var, at hun skulle flytte, og dermed ikke have så høj en boligudgift. Her har Bettina fundet en kreativ løsning. 

- Nu er det sådan, at jeg lejer et værelse ud til min datter og svigersøn. Så jeg bliver boende, og det er rent win-win. 

Dog har hun formået at betale flere kreditorer ud, siden programmets eksperter var forbi. 

En stressende situation

- Jeg har betalt min bil ud, mine briller og så en anden kreditor, hvor jeg havde flere poster, siger hun til Newsbreak.dk.

Hun synes, at det har været en stressende situation at være med i programmet, men ellers har det været en god oplevelse. 

- Jeg føler ikke, at jeg bliver ydmyget, og der er ikke så meget drama, som jeg har set i andre programmer, fortæller Bettina. 

Bettina og datteren Elisabeth blev voldsomt chokerede, da de opdagede, at hun bruger 7000 kroner om måneden på tøj og smykker.
Bettina og datteren Elisabeth blev voldsomt chokerede, da de opdagede, at hun bruger 7000 kroner om måneden på tøj og smykker.
Powered by Labrador CMS