Annonce
Lukket i hele Danmark
Formodet hackerangreb gør, at medarbejdere i 7-Eleven ikke kan modtage betaling
7-Eleven butikker i hele Danmark holder lukket mandag, fordi butikskæden mistænker at være blevet ramt af et hackerangreb. Det skriver 7-Eleven på sin Facebook-side.
Det, der muligvis er et hackerangreb, betyder, at medarbejderne i de mange butikker ikke kan benytte deres kasser eller modtage betaling.
175 butikker ramt
Annonce
7-Eleven har omkring 175 butikker fordelt i hele Danmark. Mange af dem ligger ved togstationer og i større byer.
- Vi har desværre mistanke om, at vi er blevet udsat for et hackerangreb i dag, mandag den 8. august, lyder det på Facebook.
-Det betyder, at vi ikke kan benytte kasser eller modtage betaling. Vi holder derfor lukket, indtil vi kender omfanget. Vi håber naturligvis, at vi snart kan åbne butikkerne igen.