Lukker kendt hotel

Efter 31 år er det slut

Offentliggjort

Efter 31 år har Fleggaard koncernen besluttet at lukke for Hotel og Restaurant Fakkelgaarden, skriver jv.dk.

Direktør Karsten Olsen fortæller til jv.dk, at der er tre årsager til at det ikoniske hotel nu lukkes ned.

Hotellet har været kendt for luksusophold og god mad.

Stedet har kørt med underskud i flere år, det trænger til en modernisering, og det er også blevet svært at rekruttere det rigtige personale.

Omplaceres

Der er ansat omkring 40 medarbejdere på stedet. De vil blive forsøgt omplaceret i andre dele af koncernen, hvis succes er skabt på grænsehandel.

Powered by Labrador CMS