L’easy betaler kæmpebøde for reklamer

Elektronik- og hvidevareselskabet L’easy blev politianmeldt for vildledende markedsføring i april.

Forbrugerombudsmanden meldte i april i år elektronik- og hvidevareselskabet L’easy til politiet for vildledende markedsføring samt manglende og mangelfulde kreditoplysninger.

Sagen afsluttes med, at selskabet accepterer at betale en bøde på 600.000 kroner, oplyser forbrugerombudsmanden.

– Prisoplysninger er noget af det vigtigste i en reklame. L”easy har i flere tilfælde ikke oplyst forbrugerne tydeligt nok om, at de ud over kontantprisen også skulle betale for at få leveret og installeret varen. Det er vildledende, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe i en pressemeddelelse.

– Når en virksomhed reklamerer for lån, er der bestemte kreditoplysninger, som forbrugerne umiddelbart skal få øje på. Oplysningerne skal hjælpe forbrugerne til at vurdere, om de for eksempel har råd til at låne til køb af en vare. Det er derfor en alvorlig sag, når L”easy i flere tilfælde ikke har givet alle kreditoplysningerne, siger Henrik Øe.

Hos L’easy tager administrerende direktør Peter Schou bøden til efterretning.

– Vi betaler bøden og går ikke videre med sagen. Helt overordnet beklager vi de menneskelige fejl, der ligger til grund for hele forløbet. Det har på ingen måde været vores hensigt at gøre noget uklart, siger Peter Schou, der dog tager afstand fra forbrugerombudsmandens brug af ordet “vildledning”.

– Jeg tror, at de fleste opfatter vildledning som en bevidst handling, og det er der under ingen omstændigheder tale om. Tværtimod, siger han.

Ifølge forbrugerombudsmanden drejer sagen sig om, at selskabet i flere tilbudsaviser og på sin hjemmeside i oktober og november sidste år ikke oplyste forbrugerne godt nok om, at de ud over kontantprisen på en vare også skulle betale et gebyr for levering og installering.

Ifølge L”easy kunne forbrugerne undgå gebyret ved at afhente varen på et lager, men det fremgik ikke af markedsføringen.

Desuden reklamerede selskabet i tilbudsaviserne og på nettet for, hvad det ville koste per måned at låne penge til at købe de viste varer. Men forbrugerne fik ikke alle de kreditoplysninger, som de ifølge loven har krav på.

/ritzau/