Lukker helt for det varme vand
Kun iskolde bade efter sport
Du kender det godt.
Du har banket rundt på håndboldbanen med gutterne i halvanden time, og nu skal du ud under bruseren og have et varmt bad, inden turen går hjem fra hallen i aftenmørket og blot et par graders varme.
Men sådan er det snart ikke længere i Tønder Kommune i Sønderjylland.
Her er vandet fra 1. november pivkoldt i alle kommunens idrætscentre.
Sparer
Det skriver tvsyd.dk.
Det er kommunens økonomiudvalg, der har lukket for det varme vand af sparehensyn.
- Det er desværre nødvendigt, siger René Andersen, der er formand for Tønder Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg til tvsyd.dk.
Kun i svømmehaller vil det af hygiejniske årsager stadig være muligt at få et varmt bad efter 1. november.
Alt det sjove lukker
I svømmehaller lukker Tønder Kommune også for både boblebade, vandrutsjebaner og saunaer.
- Det gør vi ikke med glæde, men det er en nødvendighed, siger borgmester Jørgen Popp Petersen til tvsyd.dk.