Lidegaard ærgrer sig

Christian Friis Bach skifter til Venstre efter mange år i De Radikale, fordi han vil styrke regeringen

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Partileder Martin Lidegaard (R) er ærgerlig over, at Christian Friis Bach efter mange år i De Radikale skifter til Venstre.

Christian Friis Bach meddelte mandag offentligheden, at han skifter for at støtte op om regeringen, som er dannet over midten. Lidegaard ærgrer sig.

- Det er selvfølgelig en beslutning, som jeg er ærgerlig over, især på vegne af De Radikale i Nordjylland, der har lagt stemmer og støtte til Christians mandat, skriver han i et opslag på X.

Han uddyber, at der er store politiske forskelle mellem de to partier.

- Ikke mindst når det handler om klima, miljø og den nødvendige omstilling af landbruget, om at sikre bedre uddannelse til flere, om at prioritere vores børn, og om at kæmpe for retsstaten og en bedre integration og mod diskrimination, skriver han.

Droppede ud af forhandlinger

De Radikale var længe en del af forhandlingerne om at danne en ny regering over midten, hvilket skete i december 2022.

Men i sidste øjeblik valgte Martin Lidegaard at droppe forhandlingerne, selv om partiet angiveligt havde sikret sig flere ministerposter.

Det var en beslutning, som flere ledende kræfter i De Radikale var uenige i. 

Ifølge flere mediers oplysninger gælder det også Christian Friis Bach, som nu skifter til Venstre.

Christian Friis Bach genopretter med sit skifte regeringens indenrigspolitiske flertal.

Powered by Labrador CMS