Landet deles op i to

Vejrguderne splitter landet

En regnbue nær Hvam ved Gammel Viborgvej i Himmerland. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Regn i vest og mindre i øst. Det er sjællænderne, der trækker det bedste vejrkort torsdag.

 - Vi har en rigtig diset og tåget morgen i store dele af landet især ovre mod øst, hvor vi forventer, at det vil være diset og tåget, fugtigt, råkoldt i luften hele formiddagen, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Bolette Brødsgaard.

Efterhånden tager vinden en lille smule til, det er helt overskyet, og så kan der komme lidt regn.

Regnen ligger lige uden for døren ude ved den jyske vestkyst. Men efterhånden som regnen trækker ind over Jylland her i formiddag vil den tage af. 

Klarer op med solskin

- Jyderne får mest regn i formiddag eller midt på dagen, men det bliver ikke mere end tre-fire millimeter, siger meteorologen.

Når den kommer over øst på, og når over til Sjælland i eftermiddag og Bornholm i aften, så er der næsten ikke noget vand tilbage i den.

- Når fronten er rykket forbi dele af Jylland, klarer det op med fin solskin til Vestjylland, og jeg tror måske det kan knibe med at få solen frem i resten af landet, siger Bolette Brødsgaard. 

Powered by Labrador CMS