Lægerne har opgivet Kristina

På en rejse blev Kristina Rosenmeyer Hansen pludselig dårlig. Nu risikerer hun i værste fald at dø, hvis ikke hun får en livsnødvendig operation. De danske læger fortæller hende, at de intet kan stille op

Offentliggjort Sidst opdateret

I seks år har den 31-årige nordjyde Kristina Rosenmeyer Hansen levet i et helvede af smerter og vejrtrækningsproblemer, mens hun flere gange besvimer. 

De danske læger har givet op, og nu er vennerne i stedet trådt til i et forsøg på at give hende den behandling i udlandet, de mener, hun fortjener.

Det var på en planlagt tre måneder lang rejse, hun pludselig blev syg. Kort efter afgang måtte hun rejse hjem igen.
Det var på en planlagt tre måneder lang rejse, hun pludselig blev syg. Kort efter afgang måtte hun rejse hjem igen.

LIDER AF FLERE DIAGNOSER

Kristina har i løbet af årene fået konstateret Myalgisk Encephalomyelitis, Cranio Cervical Instability (CCI), Tethered Cord syndrom (rygmarven sidder fast i lænden) og Posturalt Ortostatisk Takykardi Syndrom (POTS)

Da Kristina Rosenmeyer Hansen i 2017 var ude at rejse, fik hun det pludselig dårligt, og måtte afbryde rejsen og tage hjem til Danmark. 

Der gik dog lang tid, før hun fik diagnoserne, og flere af dem har hun fået i udlandet. 

Sygdommen betyder, at hendes immunforsvar bliver nedbrudt og blandt andet påvirker hendes evne til at gå, mens hun dagligt er i smerter. 

Hvis ikke hun får operationen, risikerer hun enten at blive lam eller dø. 

Vil gå langt

- Hun er virkelig en varm og livsglad person. Hun er virkelig en pige, man er villig til at gå langt for, siger veninden Emmeline Johannsen til Newsbreak.dk.

Hun har oprettet en indsamling på GoFundMe, hvor hun forsøger at nå 400.000 kroner til venindens operation. 

Magtesløs og frustreret

De danske læger erkender, at de ikke ved nok om hendes sygdom.

- Jeg føler magtesløshed og frustration. De stempler mig som om, det er noget jeg forestiller mig, men de siger også, at de ikke kan gøre nok, siger Kristina, som til dagligt er sengeliggende, og ellers får hjælp af et vennepar, hun bor hos. 

Kristina døjer med smerter og risikerer at dø, hvis hun ikke bliver behandlet.
Kristina døjer med smerter og risikerer at dø, hvis hun ikke bliver behandlet.

OPERATIONEN I UDLANDET

Kristina har i løbet af årene fået konstateret Myalgisk Encephalomyelitis, Cranio Cervical Instability (CCI), Tethered Cord syndrom (rygmarven sidder fast i lænden) og Posturalt Ortostatisk Takykardi Syndrom (POTS)

Da Kristina Rosenmeyer Hansen i 2017 var ude at rejse, fik hun det pludselig dårligt, og måtte afbryde rejsen og tage hjem til Danmark. 

Der gik dog lang tid, før hun fik diagnoserne, og flere af dem har hun fået i udlandet. 

Sygdommen betyder, at hendes immunforsvar bliver nedbrudt og blandt andet påvirker hendes evne til at gå, mens hun dagligt er i smerter. 

Hvis ikke hun får operationen, risikerer hun enten at blive lam eller dø. 

Først blev Kristina sendt til psykolog, da lægerne ikke troede, at der var noget galt med hende. Senere fandt de dog ud af, at hun fejlede noget alvorligt fysisk. Her erkendte læger, at de intet kunne stille op, men at de måske var klogere om ti år. 

- Har de en forventning om at jeg skal ligge i en seng i 10 år? Uden behandling kan jeg i værste fald blive lam eller dø af sygdommen, siger Kristina til Newsbreak.dk. 

Hjælper ikke

Den manglende opbakning fra det danske sundhedsvæsen bidrager til magtesløsheden. 

- De hjælper ikke en afsted eller henviser til udlandet. Så alt er jo for egen regning, lyder det fra Kristina Rosenmeyer Hansen. 

Kristina vil leve igen, og hun kan ikke andet end at tro og håbe på, at operationen vil hjælpe hende. 

- Jeg har talt med flere, der har fået deres liv tilbage - eller fået et tåleligt liv efter operationen. Jeg har ikke lyst til at tænke på, at det ikke vil virke. Det skal virke, forsikrer Kristina. 

Kristina var forud for sygdommen aktiv og drømte om at rejse verden rundt.
Kristina var forud for sygdommen aktiv og drømte om at rejse verden rundt.
Powered by Labrador CMS