Læge sjuskede med kræftknude

Citathistorie: TV2 Fyn

Læge Jette Aaen fra Svendborg har ikke blot været med til at svindle med regninger med sin kompagnon Ole Bjørn Rasmusen for op mod 1,8 millioner kroner. Hun har også været involveret i flere sager om lægefejl.

En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at Jette Aaen fire gange i årene 2006 til 2015 har fået kritik for lægefejl. Og en enkelt gang har hun været sat under skærpet tilsyn. Noget som kun ganske få læger oplever i løbet af deres karriere.
- Det er meget alvorligt, siger Else Schmidt, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen.

I alt har Jette Aaen fået 12 klager i perioden 2006 og frem til i dag. Ole Bjørn Rasmussen har fået syv klager i perioden 2004 og frem til nu. Ingen af klagerne mod ham har dog ført til kritik.

I 2011 vurderede Jette Aaen en kræftknude i benet hos en patient fejlagtigt som en fedtknude, og hun blev sendt for sent til yderligere behandling.

Og i 2009 udskrev Jette Aaen i løbet af en 10-årig periode recepter på 3.000 sovepiller (100 piller tre gange om året) til en dement ældre kvinde - uden at Jette Aaen vel at mærke så patienten til konsultation i klinikken. Kvinden endte med at blive syg af medicinforgiftning af det stærkt afhængighedsskabende lægemiddel Flunipam, der kun bør ordineres i kortest muligt tidsrum og med mindst mulig dosis. Og skal sædvanligvis ikke ordineres til demente.

Har ingen kommentarer

TV 2 Fyn har bedt Jette Aaen om et interview, men hun oplyser via sin lægesekretær, at hun ikke har nogen kommentarer til sagen.

Mogens Hüttel, der er tidligere overlæge på OUH og som har siddet syv år i Patientklagenævnet og derigennem behandlet hundredevis af klagesager mod læger, har læst sagerne for TV 2 Fyn. Ifølge ham er der i medicinsagen tale om mere end bare sjusket lægearbejde.

- Jeg er tabt for ord. Det stod på i 10 år. Det er meget alvorligt. Der er skærpede regler omkring, hvordan man skal håndtere benzodiazepiner, der er potente og virksomme. Det skal gives i korte perioder, i mindre mængder og med mindst mulig dosis.

- Det er dårlig lægegerning - slet og ret. Det er værre end sjusk. Den rigtige lægegerning ville være at tage en snak om det afhængighedsforhold kvinden var i og få hende ud af det, siger han.

På lægernes sorte liste

Hun havde samtidig slet ikke svaret på en henvendelse fra Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed i marts 2011 om en redegørelse vedrørende sagen om sovepiller fra 2009. Jette Aaen havde ingen forklaring på, hvorfor hun ikke havde svaret.

Det er ikke hverdagskost for læger at havne på tilsynslisten. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der lige nu 10 læger under skærpet tilsyn i hele landet. Det tal skal holdes op imod, at der er 43.773 læger i landet med dansk autorisation, hvilket svarer til 0,02 procent.

Det at komme på tilsynlisten er meget alvorligt, fortæller Else Schmidt.

- Der er vi oppe i topkategorien af grovhed. Der bliver man fulgt nøje af myndighederne, og der er jo som regel en grund til det. Det kan være, man har udført procedurer, som er udenfor, hvad der er gængs acceptabelt i lægeverdenen. Det kan også være at man har haft en utilstedelig ordination af lægemidler. Det vil typisk gælde i et halvt eller helt år for at sikre, at man retter op. At blive sat under skærpet tilsyn vil de fleste være rigtig kede af og formentlig være påvirket af resten af deres karriere, siger hun.

Antallet af klager har været stigende de senere år. Antallet af klagesager hos Styrelsen for Patientklager er steget fra 6.885 afsluttede sager i 2015 til 9.260 afsluttede sager i 2020. Men klagerne fører sjældent til kritik af lægen. Ser man på de seneste fire års afsluttede klagesager, så gik lægen fri for kritik i 80,5 % af sagerne.

- De fleste læger vil opleve i deres karriere at få kritik, måske en eller to gange. Generelt er læger fagligt stolte og går altid på arbejde for at gøre sit bedste. Når der rejser sig en kritik, der ovenikøbet fører til et tilsyn, så er det noget, læger bliver voldsomt påvirket af og generelt tager virkelig til sig, siger Else Schmidt.

Ophævet efter to uger

- Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, og der kan være mange grunde til, at det bliver ophævet efter to uger, men det lyder meget kort, at man kan nå at blive overbevist om, at man har rettet sin forkerte praksis til, siger Else Schmidt.

Mogens Hüttel stemmer i:

- Hvor tillidsvækkende er det, at det ophæves efter to uger og én samtale med embedslægen? Det forstår jeg ikke. Det bliver jo sat til at vare et år, for at man kan vurdere, om lægen har lært noget, så det var da oplagt at følge det i længere tid. Ord alene gør det ikke, siger han.

Undersøgelser er fair

Mogens Hüttel mener, det er helt fair at stille spørgsmålstegn ved deres lægegerning i lyset af svindlen med offentlige midler.

- Jeg siger ikke, at det giver sig selv, at hvis du svindler med regninger, laver du også automatisk dårligt lægearbejde. Jeg synes, jeg kan se noget, der tyder på et mønster i sammenhængen mellem en mulig afregningssvindel og især medicinsagen. Det er så let bare lige at indtelefonere en ny recept, ligesom det er let i et tillidsbaseret afregningssystem at udskrive ekstra eller større regninger, siger Mogens Hüttel.

- Hvis du bliver grebet i at lave økonomisk svindel, så sænker du jo barren for, hvad der også er acceptabelt indenfor det faglige område. Så jeg synes, det er helt rimeligt, også med hensyn til patienterne, at der sættes fokus på det, siger han.

Styrelsen holder øje

Det vækker harme hos Henriette Hoberg. Hun stoppede som patient i klinikken for ganske nylig, efter hun fandt ud af, at lægerne havde udnyttet hendes CPR-numre til at tjene penge på fiktive konsultationer og operationer, hun aldrig havde fået.

- At hun har fået frataget sit ydernummer, gør jo ikke, at hun er blevet en dygtigere læge. Det fjerner ikke, at hun har svindlet og bedraget. Hun har fået kritik flere gange og har været under skærpet tilsyn. Men hun kan alligevel fortsætte et andet sted, siger hun.

- Jeg synes det er forkasteligt, at de kan blive ved med at praktisere, når de er blevet politianmeldt, og at nogen holder hånden over og under dem. Der skal ryddes op, og der skal ryddes ud, siger Henriette Hoberg.

Har stadig 2.000 patienter

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har bemyndigelse til at fratage en læge sin autorisation. De ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men skriver på mail:

"Vi kan bekræfte, at vi er bekendt med sagen og aktuelt er ved at oplyse, om der er forhold, der har betydning for patientsikkerheden. Vi kan ikke kommentere yderligere på den konkrete sag."

Ifølge Region Syddanmark er omkring 2.000 patienter stadig tilknyttet lægepraksissen i Svendborg.